Det här är HTML-versionen av Nogle Ord om Danmark. Klicka här för mer information om boken.

Den här boken är hämtad från Projekt Runeberg. Böcker kan vara maskinlästa utan korrektur.



Nogle Ord om Danmark




Forord til den elektroniske udgave



Dette verk av Wollert Konow (1809-1881) i frakturstil er digitalisert i januar 2009 av norska Nasjonalbiblioteket og tilpasset for Projekt Runeberg i december 2014 av Ralph E. OCR-texten kommer också från Nasjonalbiblioteket.

-^^xWxtz^—°-MWVW Nogle Ord 0M Danmark D af I en Normand. Paa C. Ben em anns Forlag. Trytt hos Chr. Dahl, R. S. Hl -^U<hch!^^-Nogle Ded om Danmark a f en Normand. MW 'Bergen 1845. Paa E. Benemanns Forlag trytt hos Chr. Dahl, R. S.87(3^92360 >ZZ3MM. 'ZNUIZ Frederik den Sjettes Dyd. Nogle Dage fer den 3die December (1839) be gyndte en ter, kold, stjerende Aftenvind at blese i Kjebenhavn ; . enkelte Sneeflokker blandede sig i Mel lemtider i den Tenne Slags Ostenpind indtreffer der temmelig hyppigt om Hesten. Legerne frygte den for deres Syge, thi den er som oftest den Aande, hvormed Dedens Genius puster paa sine Offere. . Allerede flere Dage tidligere havde man hert tale om, atKongen ikke befandt sig vel; men der var neppe Nogen, der antog, at en overhengende Fare truede ham. Dagen fer den 3die December blev det endog fottalt, at han samme Dag selv havde uddeelt Parol befalingen: han var altsaa ikke sengeliggende; han kunde klede sig paa, og vandre om i Slottets Gemakker; han felte Kraft til, at trede frem for sine Undersaat tcr. En overhengende Fare, antog man altsaa ikke, at vere forhaanden ; men dog ymtede man om Fare; man talede sagte om, at hans Endeligt sandsynligviis ikke lenger var fjernt. Hvilken Grund stal man angive til disse Nvgter? Havde de deres Nod i en rigtig Be 1'4 demmelse af Sygdommens Natur og Kongens Tilstand? eller vare de ikkun udsprungne fra Lengslen efter et Thronstifte? fra Begjerligheden efter en Forandring? fra Tilbeieligheden til at ombytte det, man var i Be siddelse af, med noget Nyt? en Tilbeielighed, der er den menneskelige Natur saa egen. Allerede flere Maaneder tidligere, da Kongen fo retog en Reise til Hertugdemmerne, begyndte Over troen at hviske om uhyggelige Varsler: da var Fla get, som skulde heises ved Afreisen, bleven heiset om vendt; men dette Tegn betyder jo Ded; — da var et stort Speil i Slottet spranget, netop da Kongen var traadt ud, for at begive sig paa Reisen ; atter et beten keligt Tegn! Speilet havde udstettet hans Speilbillede, derfor maatte Livet utslette hans virkelige Billede, —- ja, Overtroen er consequent i sine Conclusioner! Det var altsaa rimeligt, at Kongen ikke vilde komme levende tilbage. Og dog indtraf han nogle Uger senere sund og rast, ja, man forfikkrede, at han ikke havde'brfun det sig saa vel i lang Tid. Denne Gang havde alt saa Overtroen leiet! Grunden til de forskjellige Ryg ter, som Overtroen havde spredet, kunde ikke seges nogen Anelse, thi en Anelse, som bedrager, er som en Prophet, der ikke formaaer at gjere Mirakler, er in gen Anelse. Men hvad havde da givet Anledning til, at de anferte Tilfelde vare blevneopfangede som Vars ler og commenterede over? var det ikke Lengselen efter5 et Thronstifte ? Jeg har tåget saa meget mindre i Be tenkning, ilt fremkalde hine Nygter, som de maastee indcholde et Trek til det danske Folks Charakteristik. Senere hen, da Sommeren var stunden og He sten kommen, begyndte Nygtet igjen at tale sergeligt: Kongens Datter, Prindsesse Wilhelmine, havde opholdt sig nogen Tid i Kjebenhavn; men da hun tog Afsted med Faderen, trykkede han hende nesten kramvagtigt i fine Arme, og trykkede hende atter og atter, og da han endelig havde revet sig les fra hende, sagde han til sin Omgivelse: jeg seer hende aldrig, aldrig meer! Muligt er det, at Nygtet denne Gang ikkun talede Sandhed, thi nåar man er kommen ind i de halvfjerdsindstyve Aar, er Afsteden fra en kjer Gjenstand ikke lenger nogen Übetydelighet»; men hvorfor bemegtigede man sig denne Scene med saamegen Begjerlighet» , og bar den om med saa megen Iver? Men da man noget senere erferede, at Kongen ikke befandt sig vel ; at hans Hoste, denne hans troeste Ledsager, havde forladt ham, begyndte Mange, der hid indtil ikkun havde enstet en Forandring, at troe der paa, uagtet, som allerede ansett, neppe Skogen antog, at Faren, som truede, var overhengende. At man nu begyndte at troe derpaa, slutter jeg af selgende Om stendighet»: selv de Personer, som tidligere med meest Begjerlighet» havde opfanget Varslerne, og trukket de metteste Slutninger af dem, og gledet sig over disse,6 begyndte nu at veje deres Ord; Gleden og Jubelen var forsvunden; Frygten for, at Afstedstimen virkelig nermede sig, havde aflest dem, og nu kastedes et Blik henover den gamle Konges Liv, hans Gjerninger, hans Regjering. Blikket tras rigtignok ikke paa noget Stort ; men paa meget Agtverdigt, ja, paa saameget Agtver digt, at Tvivlen^vel opstod hos de Fleste, om Frem tiden Vilde blive lysere end den netop forsvundne Tid. Og denne Omstendighet», at selv de blandt Frederik den Sjettes Undersaatter, som havde stet med Lengsel efter hans Endeligt, dog ikke, da man virkelig begyndte at antage, at dette var ner, i deres Hjerter kunde rive sig les fra ham, taler ikke lidet til hans Roes: han havde i fem og halvtredsindstyve Aar behersket Dan mark som Regent og som Konge — , fem og halvtre sindstyve Aar! hvilken Prevesteen for Undersaatternes Kjerlighed! — og dog elskede hans Undersaatter ham endnu paa hans sidste Dag; de Fleste havde aldrig hort op at elste ham, og de Faa, som havde seet sig om efter en Forandring, fandte, da Deden bed dem at veje deres Felelser, at deres Hjerter dog endnu til herte den gamle Konge. I denne Kjendsgjerning gjem mes vist nok den stjenneste Mindesteen, som Frederik den Sjette kunde enste! Den 3die December havde Aftenvinden lagt sig noget; derimod havde Snee og Slut» indfundet sig, der dog ittun faldt i Mellemtioer, idet de aflestes af7 en temmelig tet, guulgraae Taage, som tråk sig sam men og udvidede sig og forsvandt og kom atter. Det var en af hine uvenlige Decemberdage, nåar Taagen ikke alene falder om det ydre Menneske; men ogsaa om det indre; nåar man gaver og kjeder sig, som om man lyttede til en mandelig Preken. Jeg havde fra mine Vinduer, der vendte ud til Nyhavn, og fra hvilke jeg havde Udsigt over Kongens Nytorv, bemerket, at Flere af de Forbigaaende gik ualmindelig hurtigt, og holdte Lommeterkledet for Ansigtet: det er det raae Veir og den übehagelige Taage , tenkte jeg. Det var endnu tidligt om Formiddagen. Da bankede det paa min Der, og en Ven traadte ind. Der var Langsom het» i hans Gang og Heitidelighed i hans Miner og hans Ansigt var blegt. "Kongen er ded", fremstammede han. Denne Etterretning kom uventet, og flog mig derfor. Jeg gik ind til min Vermde, for at meddele hende den store Nyhed. Jeg tras hende og Tjeneste piken i Kjekkenet. "Deres Konge er ded", sagde jeg. Begge stirrede forferdede paa mig, som om jeg havde talt i Vildelse, og vedbleve at stirre, indtil de braste ud ien overveldende Graad. Nu var Touren kommen til mig at stirre, ai stirre paa disse Taarer. Vedroge ikke mine Oine mig! vi befandte os i 1839, altsaa netop halvtresindstyve Aar siden 1789, da Folkene ferst begyndte at gnide deres Oine og strekke sig ester den lange, steenhaarde Sevn ; vi befandte os i 1839, alt8 saa ni Aar efterat Reveillen atter hvirvlede i Pariss Gader og kaldte til Vaaben! i 1839, og Undersaat terne grede over deres Konge! der feldtes endnu Taarer for en Konge! Jeg stirrede — ja, Smer ten Mr ikkun altfor virkelig ! Der feldtes endnu Taa rer i 1839! Ja, de sidste Taarer feldtes i 1839! Frederik den Sjette var ded, den sidste Guds-Stat holder af den oldenburgste Stamme var ded ! Jeg ud bred med Heine: Pan er ded!9 IZ Frederik den Sjette. Hrederik den 6te blev fed den 28de Januar 1768. Fedstlen satte ham altsaa lige paa Grentse stjellet mellem tyende Tidsaldere, thi rigtignok havde de revolutionaire Tendentser ikke endnu gjort sig gjeldende hos Masserne; den store, den almindelige Kamp var endnu ikke begyndt; men mange Enkelte vare allerede blevne grebne: Voltaire havde allerede spottet og Rousseau talt, og Tusinder havde lyttet til dem, og hyldet dem. Det Gamle, det Bestaaende begyndte allerede at frem kalde Modbydelighed: man var allerede bleven opmerk fom paa mangfoldige sygelige Udvexter paa de euro peiske Statslegemer, og man begyndte at frygte for, dersom Udvertelne ikke snart bleve bortstaarne, at da alle Safter ville blive smittede, og Enkelte af de Dri stigste begyndte allerede at fremsege Redstaber, for at forelage den farefulde, men vigtige Operation. De store Masser, der omsider skulde give Kampen sin Form og sit Udfald, havde endnu ikke sat sig i Beve gelse; men blandt Forposterne var det allerede bleven. V10 levende, og mangt et Skut» var faldet. Og Dette gjelder ikke alene om Frankrige, hvor Kampen senere blev alvorligst og meest afgjerende; det gjelder om den sterste Deel af Europa. Netop ved det danske Hof aabenbarede denne Splittelse i Tiden sig tydeligt. Det Nye arbeidede sig der op lige til Vhronen, hvor det Gamle sat», og klamrede sig fast tilden, og Hver holdt med een Haand om Scepteret: Struensee kom i yn dest, og begyndte med sine ofte gavnlige; men ogsaa ofte «betimelige og ofte letsindige Reformer. Paa Thro nen fad et Skyggebillede, en afsindig Konge, en Ma rionette, som blev sat i Bevegelse ved skjulte Traade, som Struensee nu havde bemegtlget sig. Men efter disse Traude utstrakte ogsaa et andet Parti sin Haand, et Parti, der blev ledet af Statens Megtigste, og der stettede sig til Aarhundreders Fordomme og en snaret Nationalitet. Hvor stor Deel den saarede Nationalitet har havt i, at dette Parti saa snart gik af med Sej eren, er vansteligt at bestemme; men temmelig vist er det, at, om ogsaa de n ikke var bleven kastet med i Vegtstaalen; at, om det Nye havde veret representeret ved en Intsedt lftcdetfor en Fremmed, neppe Udfaldet vilde vere bleven anderledes. Tiden var endnu ikke moden; Folket udgjorde endnu ikkun en passiv Masse, der gav efter for ethvert Tryk, som kom ovenfra, uden at reagere mod det. Hvo, der fremstod som Talsmand for dets lenge krenkede Rettigheder , kunde ikke gjere11 Regning paa nogen Understettelse fra dets Side; han maatte bestaae Kampen alene med sine egne svage Kref ter mod den hele fiendtlige Phalanx, og derfor kunde Udfaldet ikke vere tvivlsomt: Fremmed eller Indfedt, han maatte bukke under. Det var netop i denne Tid, at de ferste Aar af Frederik den Sjettes Liv henrandte. Og netop af den Behandling, som blev ham tildeel i disse Aar, vilde det, om ogsaa alle andre Beviser fattedes, fremgaae tydeligt. at noget Nyt har gjort fig gjeldende paa Thronen, og er udstremmet fra den. Den unge Prinds var i Begyndelsen svagelig ; man sporede sygelige Til beieligheder hos ham. Det blev befrygtet, at den Gift, forn Utsvevelser havde forplantet til Faderens Aarer, var gaaet over i Sennens Blod, og vilde forpeste hans Llvsdage. Da Struensee kom til Magten, blev en nesten fuldstendig Forandring foretagen med Prindsens Diet og hans hele Behandling. Han erholdt ikkun simple Fedemidler: Frugter, Bred, Melk, senere hen Potatos, Alt koldt. Han blev badet i koldt Vand. Om Vinteren cpholdt han sig i et koldt Verelse, ne sten stedse uden Sko og Strempcr. En Legebroder blev ham given. De klattrede og bredes; de gjorde hvad de vilde ; kun bortfjernede man Alt, hvormed de kunde gjere hiinanden Skade. Og var ikke dette noget Nyt? At lade en Kronprinds, endnu i Besiddelse af Kne fulde Rettigheder, tilbringe en nordlig Beliggenheds12 Vinter i et koldt Verelse! og bet uden Sko og Stremper! En Minister, der vover at gjere Kron prindsen i Ordets egentlige Forstand til Sansculotte! og det i flere Graders Kulde ! At give ham en Kam merat, hvem man tillader at brydes med ham, at over vinde ham, dersom han er sterkere! At tillade en Undersaat, at legge Haand paa det kongelige Blod! er ikke dette noget Nyt? Under det gamle Regime vilde det aldrig have kunnet finde Sted! Man vilde aldrig mod Thronens Nermeste have ladet det mangle paa, hvad man forstod ved den pligtstyldige Opmerk somhet», det vil sige, man vilde aldrig have tilladt, at han i Levemaade, i Klededragt, i Omgang blev sat paa ei lige Trin med Nogen af Skjebnen ham un dergiven! At lade en Kronprinds, som fattig Dag leiers Sen, leve af kolde Potaws! at lade ham gaae barfodet i et koldt Verelse! — li 6 o ne ! — Nei! den pligtstyldige Opmerksomhed maatte have veret iagt taget, vilde Felgen deraf endog vere bleven. at Prindsen, ligesomden daregjerende ulykkelige Konge, i sine Wand domsaar vilde vere bleven imbecill, at han, ligesom han, havde kommet at hvile over Millioners Skjebne som et tomt; men netop derved frygteligt Phantom! Ja, det var noget Nyt! Struensees Behandling af Prindsen v.dner om den nye Tid i sin ferste, i sin hele hensigtslese, geniale Fremtreden ! Den veiede end nu ikke Midlerne; men sage ikkun paa Maalet; den13 felte sig stolt og tillidsfuld i sine unge, endnu usvekkede Krefters Overmaal; den demmede Motstanden ikkun efter Felelsen af den egne Kraftfylde: den felte Tillid til sig selv, og netop derfor Mistillit» til Motstanden, og den styrtede sig i den ferste Kamp modig, som en ung Stridsmand, der iler til Slaget med Seiersang paaLeben. Mangen bitter Erfaring gjorde den senere mindre tillidsfuld! Men endnu fattedes Erfaringen; den kom ferst senere; men for Struensee kom den for seent. O, hvor dybt han vistnok har begredt, at han ikke allerede har havt den! Da han den 28de" April 1772 stod ved Beddelens Side paa Felleden udenfor Osterport, hvor inderligt han vistnok har begredt det! Thi hans Behandling' af Kronprindsen havde ikke bi draget lidet til hos Mange, at vette bittre Felelser mod ham. Hans Fjender havde betjent sig deraf, for nt fremstille ham for Folket som farlig, ja majestets-» forbryderist. Og isandhed! at lade en Kronprinds tere paa kolde Potatos, at lade ham gaae barfodet i et koldt Verelse! Skete det ogsaa ikkun i hans Sund heds Interesse, vilde hans Svagelighed derved blive fordrevet — ligemeget! det var jo afstyeligt, ja nesten cn or im 6 n Isssse! Den 17dc Januar 1772 endte det heist bevegede og geniale Intermezzo, der ferer Navn af den Stru enseeste Periode, plutselig paa en glimrende Maade med et Bal, og gav igjen Plads for det monotone,14 men dog ofte uhyggelige Negjeringsdrama, som det i kort Tid havde afbrudt. Struensee blev styrtet, og tråk Dronningen med sig i sit Fald, den unge, svul mende, livslystne Dronning. Hun havde feilet? O ja! hun havde feilet; men hvis Feiltrin nogensinde kunne undstyldes, maa det vere hendes Feiltrin. Hun havde vistnok feilet, dog troe ikke, at Grunden til hen des Fald maa seges i det blotte Feiltrin: det var igjen den samme Splittelse i Tidsalderen, der gik igjen nem hendes Liv, ug splittede det ad. O! havde hun hengivet sig til en eller anden übetydelig Gardeofficier af gammelt Navn, — det havde man feet saa ofte, intet naturligere; men at hun trykkede en Statsforbedrer af den nye Skole, en ro turi 6r, en Nyhedsrepre fentant kjerlighedsfuld til sin unge Barm; at hun led sagede ham i hans reformatoriste Bestrebelser, deri laae Breden, og den maatte udsones. De gamle,, merke Tider udbredte fig igjen over Danmark; der blev igjen stoppet i for enhver Lys straale; enhver Forbedring blev bortvist. Hvorledes den unge Kronprinds har havt det i denne af vittige Hoveder saakaldte lulianste Periode, er mig übekjendt. Udentvivl har hans Levemaade veret bedre; hans Kleder varmere og mere utsegte i Form og Stes; hans Omgivelse har vist ham mere sErbedighed ved en sterre Tilbageholdenhcd: ingen Legebroder, der har vovet at brydes med ham og ingen kolde Potatos»15 Det er ikke urimeligt, at den unge Prinds i Begyn delsen har felt sig glad over denne Forandring, thi den Behandling, han tidligere havde nydt, havde neppe veret efter hans Sint». Dronningen, som nermest anordnede den, havde han ikke seet op til med senlig Kjerlighed. Man havde betjent sig af hende som et Skrekkebillede, for at bringe ham til Eftergivenhed, nåar han var gjenstridig; man udraabte da: Dronnin gen kommer! Det er ikke urimeligt, at det nye For hold, i hvilket hun var kommen til at staae til Stru see, havde gjort hende told mod Frugten af hendes tidligere Forbindelse. Lidenstaben i sin Heide er ex clusiv; ikkun hvad der ligger indenfor dens Kreds, dri ver Hjertet til varmere Slag; mod alt Andet forbli ver det koldt, ja ofte selv mod det, der tilherer det nermest; der i tidligere Dage har staaet i en nesten umiddelbar Vererelse med det; der har hvi let lige under det, og felt alle dets Pulsationer. Med Lidenstaben begynder et nyt Liv ; ikkun hvad den op lyser med sin Flamme, synes at tilhere Livet, og Alt, som er gaaet forut» for den, at vere bleven afstaaret fra det. Det er som om Fetsclen ikke lenger udgjorde Udgangspunktet, men Lidenstaben. Det er muligt, at Omheden for hendes Sen, ved det nye Forhold, i hvil ket hun kom at staae til Struensee, er vegen fra Dron ningens Hjerte; at den blede, varme, moderlige Ac cent; at det dybe, hjertelige Blik har fattedes, der gaacr16 fra Hjertet til Hjertet, og knytter de Baand igjen, som Fedselen har lest, denne Accent og dette 'Blik, der vilde have givet mere end Erstatning for al den Strenghet», hvormed Prindsens Opdragelse blev ledet. Men, har Prindsen. som vi have antaget, virkeligen felt Glede over den Forandring, der ved Struensecs Fald fore gik med hans Liv, har denne Glede vist nok ikkun veret af kort Varighet». Thi snart, da hans indre Evner havde udviklet sig noget; da de begyndte at virke selvstendigen; da en egen, uafhengig Betragtning be gyndte at danne sig, maa han have intseet, at den tid ligere Strenghet», om den ogsaa ikke udgik fra en varm Felelse i Hjertet, dog var velmeent, og at al den nu verende Opmerksomhed og Glimmer og Stads ikkun var den pregtige Overflade, bag hvilken giftigt Kryb stjulede sig. Den alvorlige Bedstemoder, der nu hav de Gouvernementet, var det vel for hans Skyld, at hun saa lenge havde ruget over hemmelige Planer, og sat skjulte Krefters Bevegelse? — var det vel for hans Skyld, at hun havde tilrevet sig Noret? Den al mindelige Mening har idetmindste paa det Bestemteste sagt, nei! Folkemeningen, paa hvilken Ordsproget, Folkets Stemme er Guds Stemme, nesten uden Und tagelse passer, for saavidt den Felelse af Forholdene angaaer, paa hvilken den bygger, — Folkemeningen hau paa det Sterkeste skildret Gntedronningens fiendtlige Felelser mod Prindsen og hans ?Et, thi da, efter hans17 Formeling, Deden satte sig paa hans Derterstel, og bortrev den ene Livsfrugt efter den anden, som hans Gemalinde skjenkede ham ; da saa mange smaa Kister bleve fette fra Slottet til Noeskilde, og bisatte i den gamle Dom, da stod Forferdelsen paa Folkets Ansigt, og det pegede ud mod Fredensborg, og sagde hemme lighedsfuld: det har den Gamle derude gjort. Rygtet er for stretteligt, til at det kan vere sandt. Detgaaer her, som det som oftest gaacr: den Form, som Folke meningen antager, er falsk, thi Formen hidrerer fra Ind bildningskraften, der hos Folket er übehersket og regelles ; men Grunden, paa hvilken Formen hviler, tilherer, jeg vil ikke sige Folkets lagttagelsesevne, men dets Felelse af Forholdene, og denne er nesten stedse sund og rig tig. Rygtet, som vi have omtalt, er udentvivl falskt; men den Mening, i hvilken det har sin Rod, at Gn kedronningen nerede fiendtlige Felelser mod Frederik og hans Mt, er udentvivl rigtig. Nei! det var ikke for hans Skyld, at hun havde ruget over hemmelige Planer, og sat skjulte Krefter i Bevegelse. Og nu Ministerne, der under hende styrede Staten, Guldberg og mange Andre, — var det for hans Skyld, at de igjen vilde hale Danmark udaf Tidens Strem, for at bringe det ttlbage til Nolighed i det tunge, desige, muddrede Vand, fra hvilket Struensee saa nyligt havde bragt det ud? Var det for hans Skyld, at det gamle Aag igjen skulde legges paa Landet? at den ringe Grad af Op18 merksomhed, man netop havde begyndt at vise Folket, igjen skulde vendes fra det? at Bondestandens gamle Ordsprog, "det er bedre at sove sig arm end at slide sig arm", igjen skulde bringes til sin forrige hele fryg telige Gyldighet» ? For hans Skyld ! Aarhundredet vi ste snart, hvorledes det var tilsinds, at belenne Fyr ster, der lode sig lede af saadanne Ministere. Den unge Kronprinds indsaae ogsaa snart det Urigtige i disse Mends Ferd ; han indsaae det og han felte det, og maastee felte han det sterkere end han indsaae det, thi, hvad der stedse har charakteriseret Frederik, er en varm, en inderlig Felelse for den menneskelige Hjel peleshed, for Svagheden, der trues af Angreb. De heiere Classer, i hvilke han kunde hefrygte Motstand, betragtede han stedse med en vis Grad af Tilbagehol denhed, af stinsyg Tilbageholdenhed, thi han var stin syg af sin Magt; men Folket, den lavere Deel deraf, de hjelpelese Classer, hvis Svaghed borgede for deres Hengivenhet», vare hans egentlige Bern, der laae hans Hjerte nermest. For dem kunde det blede og felde store Taarer. Og det har udentvivl bledt og feldt Taarer dennegang ! Da han igjen faae det stakkets Folk paa Veien til at blive undertrykket, maastee endnu ster kere end det havde veret i de gamle, merke Tider, da har Hjertet udentvivl felt den ferste Skuffelses hele bittre Smerte; det har svulmet og gredt sine varmeste Taarer. Dette er den Rolle, som Felelsen udentvivl19 har spillet. Men Indsigten har ogsaa havt sin Deel. Mange frie Grundsetninger vare blevne Prindsen ind prentede i hans ferste Aar, og han var een af de Na turer, der opbevare med en nesten usvigelig Tillid hvad de have lett. En indprentet Grundsetning var hos ham en übedragelig Norm, en religies Troesartikel, der bliver stillet over Betragtningen, og senere ved enhver Leilighet» brugt som reguleret Maalestok. Det Urigti ge i Ministernes Ferd indsaae han og felte han; han felte det dybt, og besluttede at styrte dem. Og her er det, at Alle, som billige den Katastrophe, som nu paafulgte, igjen maae vende sig mod Struensee med et taknemmeligt Blik; thi havde Prindsen ikke tidligen lett at bruge sine Krefter, at hjelpe sig selv, vilde han udentvivl ikke engang have vovet at pense paa en Forandring, langt mindre at udfere den. Den 14de April 1784 indtraf, og med den den vigtige Begivenhet», der lagde Statens Teiler i den unge Kronprinds's Hender. Fra denne Dag er det, at Frederik treder frem for Historien; at hans Vil lede bliver grebet af den, for at tilhere den. Det var en übestridelig Glede, som ved denne Katastrophe fremkaldtes i Danmark. En forhadt Re gjering, hvem en Rekke nf Aar havde lert Nationen at frygte, for Fremtiden endnu mere end for Oieblikket, blev ganske uventet styrtet. Det var, som nåar et truende Tordenveir, et Tordenveir, der har truet lenge20 fra Skyer, som stedse blive mettere, henveires i et Oievlik, og Himlen igjen hvelver sig klar med alle de tindrende Stjerner Et frygteligt Mareridt havde plaget Nationen, fra hvilket den i det qvalfuldeste Mo ment blev vekket. Den gamle Gnkedronning fad paa dens Bryst, og hendes mette, haarde Trek bleve af Frygten gjorte endnu mettere og haardere; Nationen felte sig, som om det onde Princip fad der i Kjed og Blod , og- beredede den Målelige Qvaler. Og dette forferdelige Billede blev ved Contrasten gjort endnu forferdeligere, thi henne i Baggrunden stod Caroline Mathilde, hvis Brede Tiden og Ulykken havde utso net ; hun stod der ung og trind og blomstrende ; Smi let laae paa hendes Kinder og paa hendes Lever, og rundt omkring hende var Lystighet», Sang og Dands sg Spil. Da traadte den unge Kronprinds frem, og den fele Enkedronning maatte vige, og Nationen blev vekket til en ny Dag, der lovede at blive henrivende i sin Skjenhed. Thi man troede, at Frederik bar Aar hundredets Fane, denne Fane, paa hvilken Frihed og Lighed stode og alle de dunkle Forjettelser, som Frem tiden stulle bere i sit Skjed. Frederik gjorde et Ind tryk paa Nationen, som forblev uudstetteligt; han be redede sig et Billede hos den, han fremkaldte en Illu sion, som Intet senere kunde forandre og adsprede, og heri maa een af Grundcne seges til den varme Kjer lighed, med hvilken hans Folk stedse hang ved ham.21 Thi senere dannede de Forventninger, man havde gjort sig om ham, Maalestokken . ester hvilken hans Hand linger bleve bedemmede. Virkeligheden maatte vige for det skjenne Phantasibillede, som Nationen i et lykkeligt Oieblik havde formet sig. De af hans Regjerings-' handlinger, som senere tras Folket, istedetfor at begun stige det, bleve af Folket selv betragtede med Tvivl raadighed. Da den ferste Uvillie havde lagt sig, var man tilbeielig til, at anste Uvillien selv som grundet paa en Illusion, og derimot» blev Illusionen fra 1784 Handlingerne underlagt som Folie, der betog dem alle deres skarpe Kanter. I denne Illusion fandt Frederik en endnu sterre Hjelpekilde end i selve Courantbanken. der dog i hans Tid maatte stremme saa rigeligen; thi selv da denne omsider var bleven tilstoppet af sit eget Papir, holdt Illusionen endnu Folkets Hjerte aabent, og lod det hengive sig for ham. Frederik opvakte, som vi have feet, de sterste For ventninger; man betragtede ham som een af den nye Tids Faneberere; Mangfoldige af hans Folk troede i ham at see en af de faa Udvalgte, som Verdens stjebnen undertiden tildeler en Nation, som den vil vekke til et nyt historisk Liv. Men Frederik var In tet mindre! Det er ikkun de sterste Genier forbehol den, at vandre forud for Tiden, og berede den dens Veie, og disse ikkun i Livets lykkeligste Momenter; men Frederik var ingen Genius. Dog, det er ikke22 alene ved at aabne nye Veie for Historien, at en Fyrste kan blive til en Velsignelse for sit Folk; men ogsaa ved kun at fere det hen paa de nye Veie, som en sterre Aand allerede har udpeget og erobret; ved at udrydde det meget Ukrut», som i Aarenes Leb har samlet sig; ved overhovedet at bringe Folkets Tilstand i Sam klang med dets egen og den samtidige Civilisations Fordringer. Men for at kunne gjere dette, udfordres hos Fyrsten en klar Forstand og en sterk Villie; cn Aand, som seer og som vil naae hvad den seer, begge Egenskaber forbundne, den ene uden den anden kan ikke fere til Maalet. Tiden maa staae, som en Egn i den klare, gjennemsigtige Hestluft. i rene Contourer for Sjelens Oje, saavel Lys- som Skyggepartierne skarpt betegnede, og til dette Billede maa Fyrsten ikke, som den Lerde paa sit stille Kammer, hengive sig i passiv Beskuelse; men i Billedet maa vere en Vej og et Maal, og efter Maalet et varmt Onste hos ham, og desuden Kraft til, at rense Vejen for alle medende Hindringer, —og da vil han omsider naae med sit Folk hen til den nye Egn, der for Folket tidligere laae skjult bag Bjerge; men blev overskuet af ham fra hans heie Standpunkt, — og han vil der kunne hvile sig med det under Tidens Palmer i Aftenstunden, ikke langt fra Stranden, hvor Fremtiden skyller sine Belger. Men Frederik den Sjette besad ingen klar Forstand. Fre derik den Sjette besad vel en kraftig Villie. Uagtet23 det som Regent som oftest blev hans Lod, at handle efter fremmed Indstydelse, maa man dog indremme ham en kraftig, en fast Villie, thi hvad han vilde, det utsette han som oftest; at bringe ham fra sit Forset, laae ikkun i Verdensbegivenhedernes Magt. Han be sad en kraftig Villie; men ingen sterk og klar For stand, derfor blev det hans Lod, saa saare ofte at kom me til at handle efter fremmed Indstydelse. Dog, at man demmede saaledes i 1784, er ikke saameget at undres over. Han var en sertenaarig Wgling. Ser ten Aar! Hvo kan sige, hvilke Egenskaber Fremtiden vil udvikle, der endnu slumre, der endnu staae i Knop? Mere at undres over, er, at der i Danmark endnu i 1840 demtes af saa Mange, ligesom der var bleven demt i 1784. Dette beviser, hvor megen Dunkelhet, endnu i denne vor heist klare Tidsalder! Vi maae nu tilbage til 1784. Da Katastrophen havde sundet Sted ; da Frederik holdt Statens Teiler, var det hans Onste, hans Be strebelse, at indfere Reformer. Der er ingen Tvivl om, at han da tenkte paa Reformer, paa gjennemgri bende Reformer. For at bringe dem frem, henvendte han sig til en Klasse af Mennesker, en heist merkelig Klasse af Mennesker, af hvilken der paa den Tid ne sten ved ethvert europeisk Hof fandtes Enkelte. Denne Klasse bestod for en stor Deel af de fornemste Adels mend, heist dannede, kundstabsrige Adelsmend, der24 havde sverget til Humanitetens Fane. Af de stanste Philosopher havde de modtaget Ideen om Frihed og Lighed ; de havde hyldet denne Idee, og vare, idetmind ste i Forsettet, beredte til meget store Offere for at fere den igjennem. Deres egen Stands Forrettighe der havde de gjennemstuet: de vidste, at disse Forret tigheter oprindelig grundede sig paa en historisk Volds gjerning, paa Erobringen og Underkuelsen ; at de havde deres Rod i Sverdet; at de lenge ikkun vare blevne opretholdte ved Hjelp af Sverdet, indtil de omsider vare blevne omgjerdede af en lang historisk Fordom, der endnu havde gjort dem sterkere. En stor Deel af deres Forrettigheter vare disse Humanitetens Rid dere, som vi have sagt, beredte til at bringe som Of fer. Skrankerne, som adskilte dem fra den evrige Deel af Mennesteslegten , skulde falde; intet ydre Middel skulde for Fremtiden holde Massen fra dem ; ikkun de res finere Dannelse, deres dybere Kundskaber, deres helere Sjeleadel skulde leste dem i Veiret. Disse Egenskaber skulde danne den ideelle Skranke, som for Fremtiden skulde beskytte dem, og de tvivlede ikke om, at denne Skranke vilde beskytte dem langt bedre end den forrige.^ Massen vilde fremdeles holdes i en er bedig Afstand ; men ikke ved noget ydre Tvangsmiddel ; de Vilde fremdeles sidde opheiede paa deres heie Stand punkt. Som en Konge, der ved en eller anden heitidelig Leilighed tillader Mengden at indfinde sig ved hans25 Taffel, vilde de der kunne sidde uantastede i deres For nemhed. Saaledes haabede de. Der var udentvivl megen Fornemhed, meget Aristokratisk i alt Dette, det oar imidlertid af den bedre Slags. Nu da mere end et halvt Aarhundrede er henrundet siden den store Kamp for en ny Tingenes Orden begyndte; da de stjenneste Frugter, som denne Kamp lovede, i saa ringe Grad ere blevne heftede, at mange af de bedste, de ivrigste Kjempere for den nye Tilstand, i Fottvivlelse over ikke at naae Maalet, iMe lagt Henderne i Skjedet, og have sat sig mismodige ned paa Nuinerne af et heelt Stykke Historie, saaledes som Marius satte sig vaa Carthago's ; nu da Friheden nesten overalt i Europa maa vige tilbage, maa opgive det lille Terrain, den übetydelige Strimmel, som den i Begv.nt»elsen havde eundtt. — nu gives der Oieblikke, i hvilke man neppe kau,undlade at enste, at Neformverket ever det hele Europa var bleven lagt i Henderne us den Klasse, som vi netop nu omtale. Dog nei! lader os blot ikke enste det! thi ved roligt Overleg ville vi ikke kunne undladc at tilstaae, at Verket i disse Hender vilde have veret i stelte Hender. Med Erindringen om hvad der er steet i det sidste halve Seculum, kunne vi neppe, nåar Talen er om at enste Frihedssagen For svarere, undlade med de franske Frihedsmend fra 1 789 at udbryde: ingen Aristokrater! De Personer, som vi netop omtale, vare nesten alle edle, humane, heist26 dannede Mend, der meente det oprigtigt med den Sag, de havde paataget sig at hjelpe frem — det var over hovedet i det Tidspunkt, ved hvilket vi dvele, neppe endnu faldet Nogen ind, at brnge Friheden som Maste — de meente det vistnok oprigtigt med deres Sag; men de vare nesten uden Undtagelse uden Energie; Villien var god , men Kraften var strebelig ; af lutter Hensyn kom de neppe fra Stedet; istedetfor at bruge den Medder, som paa mange Steder reiste sig for dem, til at seile hurtigt frem, laverede de med den, og udstode Angestens Ovaler imellem Klipper og Skjer; de skulde udrydde gammelt Ukrut», og troede at gjere Alt, nåar de afklippede nogle Stengler og Blade, iste detfor at gribe dybt med Ertirpator. De meente det oprigtigt; i Begyndelsen meente de det oprigtigt; men de bcsade ikke en hidindtil übearbeidet Naturs Kraft; den Varme, de felte for deres Sag, var ikke af Dybde og blev heller ikke af Varighcd: da nogen Tid var henrunden, gjorde hidindtil skjulte Sympathier for de res Sideordnede i Stand, Rang og Privilegier sig gjeldende hos Mange af dem, og lokkede dem over til Modpartiets Geledder. Rigtigheden af det her Anferte viser netop Danmarks Erempel. Efter 1784 havde Mend af den omtalte Klasse i Negjeringsanliggender der et nesten flit Spillerum ; de vigtigste Poster vare de i Besiddelse af; Kronprindsen havde en nesten uindstrcenket Tillid til dem og handlede efter deres27 Indstydelse. Hvad der blev udrettet, maa vistnok til regnes dem; men ogsaa hvad der ikke blev udrettet. Dette gjelder i Almindelighed, thi det kan ikke negtes, at Kronprindsen i en enkelt Green tog Henderne med i, og bragte den til den lykkelige Udvikling, som blev dens Lod. For igjen at komme tiloage til ham, ville vi begynde hermed. Vi have tidligere sagt, at en varm, en inderlig Felelse for den menneskelige Hjelpeleshed, for Svag heden, der trues af Angreb, var charakteristist for Frederik. Sandheden Heras viste sig snart. Der var nemlig i Danmark en heel Stand, der befandt sig i en nesten fuldkummen hjelpeles Forfatning; der var saa svag, at den, ligesom Sivet, der deier sig for alle Vinde, var udsat for Angreb fra alle Kanter, og var ikke istand til at modstaae et eneste af dem. Og denne Stand udgjorde ikke en ringe Deel af Befolkningen, den var tvcrtimod den talriaste af alle Stender, den, paa hvilken fornemmelig et agerdrivende Folks Kraft og Velstand beroer — Bondestanden. Da Frederik var kommen til Magten, var det een af hans forste Bestrebelser, at gjengive denne Stand en Deel af dens Rettigheder, og, for at udfere dette, betjente han sig af en Mand, der ved sin Charakteer, sit neie Bekjendt skab til Bondestandens Anliggender og ved sin Attråa efter at see det Aag lettet, under hvilket denne Stand sukkede, i hei Grad anbefalede sig til hans Tillid.28 Chr. Reventlow var den bedste, den edleste Mand, eil Charakteer, der virker paa Historikeren som Nattens Stjerner paa Vandreren ! der troster og oplefter ham ; men Chr. Reventlow var ikke formet til Reformator; han bar for tydeligt sin Klasses Merke : han engstedes af alt for mange Hensyn ; han var for svag. Istedet for at slaae de Personer, der gjenstridige» sperrede ham Vejen, djervt for Panden, klappede han dem eng stelig paa Skulderen, og bad dem paa den hofligste Maade, om at begive sig lidt tilside, og bleve de alli gevel staaende, standsede han resigneret bag dem, uagtet Timen var vigtig og afgjerende: han var for svag; han troede, at Tiden ikke var moden; han vilde tem porisere; men da var det, at Kronprindsen selv lagde Haand paa Verket, og drev det frem, og ved hans Uforsagthed og Reventlows Indsigt tilveiebragtes de Forandringer i Bondestandens Kaar og Stilling, der allerede have baaret saa viktige Frugter for Danmark, og for Fremtiden udentvivl ikke ville uudlade at bere idetmindste ligesaa vigtige. Sjelden have nogle For andringer, foretagne i en enkelt Green af Lovgivningen, havt en saa afgjerende Indstydelse paa et Lands Til stand, som de netop omhandlede Forandringer have havt paa Danmarks, en Indstydelse, der her har struk ket sig lige til Landets ydre, blot materielle Eharakteer. Ved Ophevclsen af Felledsstabet, og den deraf sel gende Udflytning af de til de. enkelte Brug horende29 Bygninger har Landet i pittoresk Udtryk vundet uen deligt: de kjedsommelige og smudsige Landsbyer ere forsvundne, og i deres Sted ere omkring paa Heiene, i Markernes Midte, ved Skovens Rand fremstaaede utallige nette Boliger,, af hvilke hver enkelt ligger hygK'ligt i sine egne Treers Skygge, og betager Mark og Eng deres tidligere monotone Preg. Og nu den Indstydelse, disse Forandringer have havt og fremdeles ville have paa Landets Ressourcer og paa dets Aandige. Ved af en Trellestand, der tidligere levede i Mangel sg Uvidenhed, at stabe en Stand med Rettigheder og med Selvfelelsc; ved at stabe en i Almindelighed vel havende, en strebsom, cn indsigtsfuld Stand, hvilke Forhaabninger ere ikke blevne fedte, hvilke Udsigter ikke aabnede for Fremtiden! Thi den hele Historie lerer, at der, hvor Velstand og Indsigt have begunstiget de lavere Klasser, har Friheden ikke ladet vente lenge paa fig, — hvilke Forhaabninger, hvilke Udsigter! Ja, for Bondestanden var Frederik den Sjette en Velsignelse ! Derfor var det ogsaa paa sit rette Sted , at Bender bare hans Liig, hans Kiste paa deres Skuldre gjenem Nattens Mulm; at de vadede med den gjenem Vinterens Snee, indtil de naacde den gamle Dom, indtil den blev sat ned ved Siden af de andre Kister under de stille Gravhvelvinger. Vi have omtalt Bondesagen, vi gaae nu over til andre Regjeringsanliggender.30 I Spidsen for Finantserne kom Grev Schimme^ mann. Atter en edel. dannet, kundstabsrig Mand. Et Hjerte, der felte dybt for ethvert fremmed Savn, for enhver fremmed Lidelse; der folle stort og varmt for alt Godt og Skjent; ikke tillod Haanden at fele sig for, nåar den skulde afhjelpe Neden, eller nåar den skulde rekke Midlerne til Nogen, i hvem Spiren ejnc des til fremtidig Berommelse. Grev Schimmelmann var en af Danmarks rigeste Magnater; men ved sin ualmindelige Godgjerenhed, sin vidtstrakte Eftergivenhed mod Skyldnere, og en altfor staansom Adferd mod Pagtere og de Personer, til hvilke Bestyrelsen af hans Eiendomme vare blevne anbetroede, saac han fig ikke istand til, at bringe Harmoni imellem Indtegter og Udgifter, og en stedse voxende Gjeld trykkede ham alt mere og mere. Og desverre! den samme Mangel paa Kraft og Begrendsning., der viste sig i hans private Oeconomie, charakteriserede ham ogsaa som Finansmi nister. Hvad Indsigten, hvad Kundstaberne angik, var Schimmelmann vist nok en udmerket Minister. Den ene velskrevne Afhandling ester den anden udgik fra hans Haand, i hvilke alle Feilgreb ved den tidligere Fi nantsbestyrelse bleve paapegede ; alle Brest, der hvtlede over Djebliktet og strakte sig truende hen i Fremtiden, bleve paa det Neiagtigste udhevede, og Midlerne frem viste, ved hvilke disse Brest kunde uobedres og Frem tiden fikkres; men nåar det kom til Udserelsen — da31 stod den nye Maskine, som til Fedrenelandets Redning skulde settes i Gang, stedse som ved Troldom pludse lig stille, og det gamle Stampeverk vedblev som hid indtil paa det Übarmhjertigste at knuse Folkets Rig domme til Stev. Schimmelmann var som den Letsin dige, der om Morgenen, medens Blodet endnu flydcr koldt og roligt, udkaster de bedste Planer for Dagens Anvendelse: et ganske nyt, et feilfrit Levnet stal be gyndes; men, nåar Dagen vorer og Timerne med de res vante Tillokkclser dreie sig rundt ham , ikke kan modstaae Fristelsen, og lader sig gribe af dem, og igjen trekke ind i den gamle Hvirvel, for, som sedvanligt, omsider at synke under i den. Ved en Svaghed ! Cha ratteren, der ikte tillod ham at mede alle de Bebrei delser, al den Opposition, som en streng Oeconomie maatte fremkalde fra mange Kanter, og maastee ved en ikke ringe Grad af Forfengelighed, der reiste sig imod den Tanke, af Mationen at blive betrngtet Mun som et almindeligt Menneske, der ikke formaaer det Over ordentlige; der ikke kan redde Landet ved en stor, en genial Plan; men maa gribe til den gamle spidsbor gerlige Sparsommelighcd, — blev den indsigtsfuldeste Finantsminister, Danmark maastee nogensinde har havt, Finantsernes sterste Ulykke, og bragte den uhyre Pen gened over Landet, hvis Spor endnu ikke ere forsvund ne, og om hvilken Sagnet udentvivl vil strekke sig langt hen i Fremtiden ; en uhyre Ned, da nesten ingen32 Capital lenger kunde ansees for sikker ;- da de Capita» ler, der hidindtil vare blevne betragtede som grundfaste, svandte hen, uden atman vidste hvorledes, da man om sider, til ikke liden Forbauselse, opdagede, at man havde ikkun et verdlest Papir, der havde tabt Ncpresenta tivets hele vegtige, betryggende Charakteer, og der ofte ikke engang lenger besad den ringe Verdi, som da det udgik fra Fabrikantens Hender! De udenlandste Anliggender bleve anbetroede til Bernstorff, og her finde vi omsider, en Mand paa sin Post. Den Mangel paa Energie, der, som vi have anfert, var betegnende for den hele Klasse af Mend) til hvilken Bernstorff ogsaa maa henregnes, var saa langt fra at virke skadelig i den Stilling, i hvilken han som Minister befandt sig , at den hos ham tvertimod nesten maa blive betragtet som en Qualitet I Spid^ sen for de udenlandste Anliggender i et Land, der ik kun besad en underordnet Rang iblandt de europeiske Stater, holdt denne negative Egenstab ham titbage fra/ at indlade sig paa nogetsomhelst Foretagende, der kunde komme til at overstige Danmarks Krefter, og virke forstyrrende paa dets Fremtida Det var ikkun nåar den udmerkede Klogstab, af hvilken han var i Besid delse, tilhviskede ham, at han, uden at leve Fare, kunde, fremtrede dristigere, det var ikkun da, at han. paatog, sig en truende Mine og gav sin Stemme martialsk Klang; at han dristede sig til, at vege hen paa slagferdige Armeer33 sg udrustede Flaader ; at han vovede at true med Krig. Men kunde et Forhold virkeligen blive svangert med Fare, med en stor Fare for Danmarks Fremtid, for dets Tilverelse, da forsvandt den truende Mine plud selig fra Bernstorffs Ansigt, og venlig smilende traadte han frem med Fredens Oliegreen i sin Haand, og ta lcde med fin melodiese Stemmes hele Velklang Ret ferdighedens og Forsoningens Sag. Bernstorff var vel ikke en Mand af Energie; men netop derved kom han til at udfere den Rolle, han, som Statsmand, havde paataget sig, saa langt fuldkomnere. Ned den som udmerkede nesten alle hans of fentlige Handlinger, og ved den merkelige Styrke i Raisonnementet, og den sjeldne Velklang og edle Neen hed i Udtrykket, han stedse viiste og betjente sig af, nåar han ligeover for andre Stater talede sit Lands Sag, bragte Bernstorff Danmark i alle diplomatiske Forhold til en Anseelse, som det sjelden havde havt, og som det neppe saa snart igjen vil blive begunstiget af; en An seelse, der endog gjorde det muligt for det, at optrede som Fredsmegler imellem enkelte af Europas megtig ste Stater. At det var Bernstorff, og ene Bernstorff, og ikke noget forrykket Forhold i de europeiske Mag ters Styrke, der var Aarsag til denne Anseelse, viste sig snart ved den forandrede Skikkelse, Sagerne ester hans Deo antoge. Bernstorff dede i 1797. I Aaret 1800 den 2Zoe Juni blev Frcaatten Freya, der tjente 2"34 en Coffardiflaade til Convoy, i Canalen angrebet af 4 engelske Fregatter, og efter en Times Kamp opbragt. Denne Kamp gav Anledning til temmelig vidtleftige Underhandlinger, der omsider syntes at nenne sig Les ningen ved den forelebige Convention, som den 29de August samme Aar blev afsluttet imellem Storbritta nien og Danmark. I denne Conventions ferste Ar^ tikel blev det bestemt, at Spergsmaalet, som havde fremkaldt Uenigheden, nemlig Englands Paastand, at. have Ret til at lade neutrale Skibe, forn eonvoyere des, visitere, stutde overgives tit en sildigere Dreftelse. For imidlertid at forebygge lignende Sammensted, som det med Fregatten Freya, bestemtes endvidere i Con ventionens tredie Artikel, at Kongen af Danmark ind til denne yderligere Dreftelse havde sundet Sted. stulde undlade at give sine Handelsstil). Convoy. Ved denne' Convention gav Danmark faktisk, i det mindste for nogen Tid, Slip paa den Erklering, som det tidligere havde fremsat, og som det hidindtil havde opretholdt, ikke at ville vige for Englands urimelige Pretensio..er; men at ville tilbagevise Magt med Wagt for at for svare sig, nåar de bleve gjorte gjeldende, og herved gav det tillige den Formodning Styrke, at det i den ende lige Overeenskomst, forn i Conventionen bebudedes, vilde indremme England det Overherredemme paa Seen, de enorme Forrettighcder, som det fordrede for sit Maa. Men herved, ved at underskrive denne Conven35 non, havde den danske Regjering viist en merkelig Svag hed, som neppe var bleven viist, havde Bernstorffs Ind stydelse endnu kunnet gjere sig gjeldende. Bernstorff vilde rimeligviis have bestrebet sig for, at forebygge lignende Tilfelde, som det med Fregatten Freya ; men havde, ungtet hans Bestrebelser, denne Affaire alligevel sundet Sted, vilde han maastee, paa Grund Heras, have undladt. for nogen Tid at medgive Handelsstibene Con voy; men hvad han vist nok aldrig vilde have gjort, var, at omtale dette i en Convention, og saaledes be byrde Fremtiden med trykkende Formodninger, og give Englands Pretensioner en Slags folkeretlig Charak teer. At det er Englands Trudsler, som have drevet Danmark til denne Svaghed, er rimeligt; men Svag heden kan neppe undstyldes derved; thi man burde have mdseet, at Trudslcrne ikke vilde vere blevne udferte, dersom Danmark, istedetfor at appellere til Vaabnene, ikkun havde segt at hentrekke Sagen ved at stette sig til sin gode Ret; ved ikkun at gjere opmerksom paa. at det umuligen traktatmessig kunde fraskrive sig, hvad der var bygget paa Netferdighedens evige Grundset ningrr. Dog, det var ikke alene i en Svaghed, at den danske Regjering i denne Affaire skulde gjere sig skyl dig. Til Svagheden kom Mangel paa Mrlighed. I Conventionen af 29de August var en yderligere Dref telse af Spergsmaalet om neutrale Skives Visitation dleven lovet; men uden at denne Dreftelse havde fun36 det Sted, tiltraadte Danmark under 27de Febr. neff fslgende Aar den Convention, som nylig var bleven afsluttet imellem Rusland og Sverige om en vebnet Neutralitet, og den samme Haand, som havde under tegnet Overeenskomsten, fenderrev< den saaledes. Vt indsee, at denne Anklage mod den danske Regjering, hos de Mange, som antage, at en politisk Forbrydelse er ingen Forbrydelse. ikkun vilde vere af liden Bety denhed, dersom ikke netop FouchKs noksom bekjendte Ord: "det er mere end en Forbrydelse, det er en Feil", her havde en fuldstendig Anvendelse; thi Danmark burde af den Stemning, der havde udviklet sig imellem England og Rusland, have indseet, at disse Statev netop vare nerved, at legge Diplomatrrnes Penne til side, for at argumentere nred deres Kanoner;, det var rimeligt, at Danmark, idet det sluttede sig tit Rusland, blev Avantgarden mod det megtige Englands det var rimeligt, at det, ved at. tiltrede Conventionen af 16de Deebr., indlod sig i en Kamp, yvis endelige Udfald neppe kunde vere tvivlsomt. Vi have her. troet, at burde, dvele saa lo..nge ved dette Moment, deels fordi vi have antaget, at Bernstorff, dersom han havde levet og veret i Besiddelse af sin tidligere Indstydelse, vilde have forebygget den hele, nylig omtalte Affaire; men: fornemmelige» fordi dette Moment danner den Heng sel, paa hvilken en lang og heist uheldig Tidsperiode, svingede sig ind over Danmark. Ferst kom den navn37 kundige 2den April, da Dannebroge, om det end ikke vaiede seierrigt, dog vaiede hederrigt i Reg og Damp, og da den Seier, som det maatte savne,, maastee vilde vere bleven tilkjempet, havde Kronprindsen kunnet finde Fortvivlelsens Mod t den fortvivlede Stilling, i hvil ken Landet var bleven bragt. Derpaa kom 1807, da Dannebroge for lang Tid maatte stryges paa Havet. Vi have nevnet 1807, thi vi antage, at det neppe kan drages itvivl, at, uagtet ganske nye Anledninger havde sor.net sig, dog den Stemning, der nu var fremkaldt, maa ansees som den vigtigste Grund til dette Aars magelese Ulykke, — og endelig 4814, da den danske Stat splittedes ad. Af utloge Hender var Statssti bet bleven bragt i Midten af et Uveir, hvis Slag rammede, det ene efter det andet igjennem et langt Tids leb, indtil Skivet omsider laae som et sergeligt Vrag paa Velgerne. Overhovedet var det ikke alene hvad de udenland ste Anliggender angaaer, at Bernstorffs Ded maa blive betragtet som et Vendepunkt; nesten for den hele Stats styrelse maa den ansees saaledes, uden at vi dog ville sige hermed, at Aarsagen til den forandrede Retning, som nu blev fulgt, netop var en Felge af Bernstorffs Ded. Hidindtil havde Regjeringen ligesiden 1784 i det Hele tåget veret reformatorist; fra Slutningen af forrige Aarhundrede af blev den stationair. Ikke, at enkelte Forandringer og Forbedringer jo hist og her38 bleve foretagne ; men disse maae fra nu af ikkun blive betragtede som nye Lapper paa gamle Kledningsstyk ker. Fra 1784 til henimod Aarhundredets Slutning var den danske Stat vist nok ikke i alle Enkeltheder bleven forandret; meget as det Gamle, ja, det Meste af det Gamle var bleven bibeholdt; men dog var der til det Gamle bleven feiet adstilligt Nyt, saa meget Nyt, at Udseendet ikke lenger var det samme. Fra Slutningen af Aarhundredet af vare derimod alle Re gjeringens reformatoriste Bestrebelser, for at blive ved vor gamle Lignelse, ikkun som cn Moders, der, nåar hun ikke kan overvinde sig til, at bringe sit Barn det store Offer af en heel ny Kledning, seger at berolige sin Samvittighed ved slittigen at lappe og sye til paa den gamle. Den danske Regjering fad ogsaa Migen «g lappede og syede til. En heel Kledning, ikke engang en hjemmegjort, langt mindre en ester nyeste Pariser- Mode, havde den ikke Hjerte til at give sit Folk; men dog Vilde den for alt i Verden ikke, at det skulde sy nes som om dette befandt fig i en negligeret Tilstand. Havde en Rift forgrebet sig paa dets Kledning, eller et Hul viist sig, var strår en Traad og en Lap paa rede Haand. Om der blev vundet noget herved ? Hvad os angaaer, er det stedse forekommet os, at man ved disse Bestrebelser for at skjule Fattigdommen, ikkun gjer den mere aabenbar. Over den nye Retning, som vi omtale, har der39 oftere veret commenteret, og de Fleste, som have ind ladt sig derpaa, have hyldet den Mening, at Grunden til det Nye i Retningen maa seges i det Tryk, som Tidsforholdene nu begyudte at udeve paa Danmark; men, var denne Mening rigtig, er det i det mindste heist sandsynligt, at senere med den forandrede Aarsag ogsaa Virkningen vilde vere bleven anderledes; at der vilde vere gaaet saaledes, som det saa ofte gaaer med Naturen i Foraarsmaanederne, nåar et Uveir legger sig ned og Kulden indfinder sig: enhver Spire hem mes; men svinder Kulden igjen, da overgiver Naturen sig atter eieblitteligen tit sin gamle Foraarstrang, og pryder igjen Treerne med Lev og Marken med Gres og de mange Blomster; — havde det veret Tidsfor holdenes Tryk, der havde forhindret Regjeringen fra at vandre videre paa Neformernes Bane, saa. er det i det mindste heist sandsynligt, at denne Bane igjen vilde vere bleven betraadt, da en mildere Skjebne vifte sig over Danmark; da Trykket herte op. Men saale des steete det ikke. Nei! Grunden maa meget mere seges i Kronprindsens, i Frederik den Sjettes Cha ratteer. i de Forandringer, hans Anskuelser i Tidens Lev havde undergaaet, og sorsaavidt som Tidsforhol dene havde fremkaldt disse Forandringer, maa Grun den ogsaa seges i dem; men da udentvivl i de Tids forholde, der havde viist sig ferend Aarhundredets Ud gang, og neppe i dem, der fremkaldtes ferst senere.40 At den Udvikling, sem den franske Revolution havde tåget, maa have gjort ethvert regjerende Hoved i vor Verdensdeel betenkelig, kan neppe drages itvivl. Man havde hidindtil ovenfra ikkun betragtet Folket saaledes, som det ogsaa virkelig havde viist sig, som en Slave, hvis Passivitet og hvis Erkjendtlighed vare lige übegrendsede ; for hvem intet Tryk var for stort og ingen Velgjerning for ringe; — som en Hund, der logrende modtager ethvert nok saa übetydeligt Kjedbeen af den samme Haand , der sr^ vant at tugte den , og undertiden grueligt. Wen i Frankrige viste Folket ester Nevolutionens Udbrud sig snart anderledes: Hunden blev der til Tiger, der forgred sig paa selve Wogteren, hvis Hoved den afbed, og kastede udfordrende hen over Europa. Da bleve alle regjerende Fyrster betenkelige : dette Hoved leb truende omkring i deres eget Hoved; dette Blod , der vav bleven udgydt , blandede sig red selsfuldt med deres' eget Blod, og fra nu af laae dem Intet sterkere paa- Hjertet end at faae Folket, Dyret, hvis Gitterder var bleven sat aaben, for at Luften og Solen kunde spille lidt friere hen over det, atter inde sperret, og det bag tykkere Jernstenger end hidindtil. At den franske Nevoluttons Udvikling havde gjort Frederik den. Sjette, ligesaavel som de evrige Europas Fyrster, betenkelig; at ogsaa han begyndte at fole' sig urolig; at han ikke lenger faae ned paa Massen med den samme Tillid som hidindtil, maa ansees som41 afgMt; men dog mene vi, om ogsaa den stanste Ne volutions Gang havde veret anderledes ; om Folket i Frankrige havde bemegtigtt fig sit Frihedsbrev uden at dyppe det i Blod, at Danmark i Frederik den Sjette alligevel ikke havde sundet sin Befrier. Frederik den Sjette var ingen liberal Narur. Vi have sagt tidli gere, at mange frie Grundsetmnger vare blevne ham indprentede i hans Ungdom, og at han var een af de Naturer, der henge med en nesten usvigelig Trostab med hvad de have lert, — mangen Leser vil maastee, ved at sammenholde disse Setninger med hvad vi netop have udtalt, hovere over, at have grevet os i en Mod sigelse; men Modsigelsen, dersom den existerer, tilherer ikke os; men den menneskelige Natur. Det er sandt, at frie Grundsetninger vare blevne Frederik den Sjette indprentede i hans Ungdom, og at han var een af de Naturer, der henge med en. nesten usvigelig Tillid med hvad de have lert; men ligesaa sandt er det, at den sidst omtalte Grundtone i hans Vesen ikke kunde holde stik mod andre Grundtoner, der vorte med Aa rene, og gjorde deres Fordringer gjeldende med stedse tiltagende Kraft, indtil det Fremmede, det Tillerte maatte vige for det Egne, det Oprindelige. Frederik den Sjette var ingen liberal;, men han var heller ikke nogen tyrannisk, nogen uretferdig Natur. Hvor ikke hans egne Interesser kom med i Spillet og daarede hans Blik, var hans Bestrebelse, at udfinde det Nette42 og gjere det gjeldende, og maatte han alligevel vere Vidne til, at Übilligheden, at Uretferdigheden trium- Pherede, sukkede Felelsen vistnok fmertefuld hos ham. Naar Borger tyranniserede Bonde, og Adelen satte sin Fod paa Nakken af dem begge, va^Frcderik den Sjette vistnok ikke en villig Tilskuer, tvertimod!. et saadant Syn bragte det til at ulme i hans Bryst, og frem kaldte reformatoriste Forsetter, til hvis Udferelse han senere stred med Kraft og Tilfredshed. Anderledes forholdt det sig, nåar det Zjalt hans egne Prerogati ver, disse Souverainitetens urimelige Prerogativer, som en til Blindhed grendsende Kortsynethed havde nedlagt i een af hans Forfedres Haand. Paa dem maatte Ingen, jeg vil ikke sige, legge Haand, nei! ikke engang kaste et forskende Blik. For en saadan For brydelse gaves der haarde Straffe i Danmark: Lands forviisning og Fengsel, livslangt Fengsel, alle disse uhyre Straffe, som Souverainiteten har stillet paa Post rundt sin Throne, og der omsider, nåar Tidens Fylde er kommen, drever den selv: dens Forsvarer og dens Nemesis! Frederik den Sjette var som en Corpo ral, der ikke taalcr, at den ene Menige lider Overlast af den anden. Skecr dette, kommer Stokken i Beve gelse; men ligesom enhver god Corporal taalte han heller ikke, at Stokkens Ret blev underftgt, end sige draget itvivl. Skeete dette, blev det overladt til Stok ken selv, at forsvare denne sin gamle, gode Ret, og43 > man vil ikke kunne negte, at den jo forn oftest argu menterede uimodstaaeligt med en dygtig Portion Fug tel. Havde Frederik den Sjette virkelig veret hvad vi her have sammenlignet ham med, og hvortil Natu ren i mere end een Henseende syntes at have formet ham, havde han virkelig veret Corporal. vilde han ri meligviis have anseet sig selv som en human, en god Corporal. Han vilde ikke have taalt, at den Ene i hans Trop tyranniserede den Anden, og til enkelte Tider vilde det der ikke have manglet paa en vis Grad af Frihed. Paa Marschen f. Ex. vilde han rimelig viis ikke have havt imod, at det gik muntert til; at et temmeligt uforbeholdent Sprog fertes; at den ene Me nige gjorde sig lystig over den anden, ja, han vilde maastee undertiden have lukket Oie og Ore, nåar Spe gen og Lystigheden stei udover Troppens egne Grend ser, og heftede sig drillende til de Forbigaaende. Han vilde ester en saadan Scene maastee endog have be tragtet sin Commando med Selvtilfredshet), og tåget de samme Forbigaaende, der tidligere havde tjent til Skive for densSpeg, til Vidner paa, hvilken udstrakt Frihed hans Underordnede nede, ungtet han var sig fuldkom men bevidst, at han til andre Tider, paa Ererceer pladsen, gik frem med den sterste Strenghed, og. det som oftest ikkun fox at opretholde og indstjerpe de meest uvesentlige Punkter af det foreldede Tjeneste- og Grerceerreglement. Selv paa den Tid, da Frederik44 den Sjette, >em Kronvrinds, syntes at ville trede r Frihedens Svoer; da han understettrde Neformerne og^ undertiden fremkaldte dem^ kunde det Me undgaae Op merksomheden. at der ikkun 'foretoges faa o^g uvesent lige Forandringer med alle de Foranstaltninger, hvor umoralske og slevende ogsaa mange af dem vare, som Souverainiteten i Tidernes Leb havde grevet til, for at skrue Thronen i Veiret l>g gjere dens Glands mere blendende. Den gamle Hof-Etiquette og dot gamle Ce remoniel, de gamle Titler og den gamle Rangforord ning, det hele SK-nmmel, som man burde l>M begyndt med at feie ud, forblev uforandret. Gratialevesenet> hvormed en hungrig Embedsklasse skulde holdes i Af hengighed og Lydighed, var saa langt fra at blive ind firenket. at det tvertimod under Frederik den Sjette blev udvidet ien heist foruroligende Grad. Det kan neppe drages itvivl, at mange af de Taarer, som feld tes ved hams Gndeligt. maae tilskrives denne hans Ved hengen ved de foreldede Former. Den fornemste Grund til disse Tanrer lMe vi tidligere ansett: ll lusionen fra 1784,; men at ogsaa hun Vedhengen maa have fremkaldt mange af dem, er ikke vansteligt at ind see. Den slet afiagte Embedsmand vidste, at der i Kongens Chatoullekasse var Bistand at vente, dersom han ikkun formaaede, at legge sin Lydighed og Tjenesteiver ret tydeligt for Dagen, og Gud stal vide, at han ikke lod det mangle paa Anstrengelse, for at gjere dem ret45 ieinefaldende ! Til Kongens Haand, der saa ofte havde aatmetsig, foråt afhjelpe hans Gmbedsbrodres Trang, havde han Blikket lengselsfuldt heftet sin hele Embeds tid igjennem; han havde det sikkre Haab, at den ogsaa engang vilde aabne sig for ham , og derfor elskede han denne Haand. Den historiske Retferdighed byder os imidlertid her at tilseie at den Bistand , som saa ofte fted fm Chatoullewssen, ikke bestandig havde sin Grund i Kongens Bestrebelse for at opretholde en i mange Henseender forkastelig Negjcringsmarime. Undertiden, og det ikke saa ganske sjelden, laae Grunden ikke i Be regningen; men i Felelsen: det var igjen den samme Medlidenhed med Hjelpelesheden, som vi tidligere have paaveget, der gjorde sig gjeldende hos ham. Denne Kjendsgjerning ville vi saameget mindre undlade at om tale , som den ikke kan andet end indvirke formildende paa Leserens Tom over Frederik den Sjette: det vilde isandhed vere os meget imod, dersom vi skulde have bidraget til, at gjere denne Doni uretferdig i sin Strenghet». Vi have nylig talt om de Taarer, der feldtes ved haus Gndeligt, — at der iblandt disse Taa rer ogsaa vare enkelte, der maae komme til at veie med der, hvor Taarer, som vede Graven, have Vegt , vil den netop omtalte Kjendsgjerning udentvivl godtgjere. Ja ! Frederik den Sjette var, ungtet han var en streng Mand, langt fra en haard Mand; han var et godt Menneske, og dog, ungtet Medlidenheden saa ofte op46 varmede hans Bryst, var han ingen liberal Natur, og Danmark vilde udentvivl aldrig have sundet sin Befrier i ham. Det falder os ind, at den Stenderinstitution, som han gav Danmark nogle Aar ferend hans Endeligt, maastee vil blive fremfert for at modbevise den her fremsatte Paastand. Stenderinstitutionen ! Man be tenke, hvilke Foranledninger, der havde fremkaldt den: det havde igjen, for ikke lenge siden, begyndt at bruse i Paris; den gamle, oprerste kaldte atter med sin Klokke til Vaaben! Kanontordenen gik nesten igjennem enhver' Gade i den uhyre Stad. indtil den omsider tabte sig ved Baii_t-o!ouf., medens Op reret istemte sin overdevende Seiershymne. Og nu denne Hurtighed, med hvilken Flammen udbredte sig over Europa: Ovrer i Belgien, Ovrer i Tydstland, Ovrer i Polen, Ovrer i Spanien, Ovrer i Itaiie.. ' Ja, dersom ikke Avistrne have leiet, gav den samme ominese "Stumme af Portici," der paa saa forskjellige Steder havde ladet Opreret forlade Scenens Bredder for at udbrede sig paa den offentlige Plads, ogsaa i Kjebenhavn Anledning til nogle Uroligheder. Kunde det ikke, under saadanne Omstendigheder, inaaffec synes klogt, at give Noget, for at forebygge, at der blev raget Mget? Skulde denne Grund ikle synes fyl destgjerende, saa betenke man, at Frederik dcn Sjette nu havde naaet heit op i Aarene; at ban rimeligviis47 ikke befandt sig langt fra Livets Grendse, og at den Thronarving, der efter ham skulde beherske Damnark. ikke stod hans Blod og, efter Sigende, heller ikke hans Hjerte synderlig ner; han elskede maastee sit Folk mere, end han elskede denne sin Arving; hvad han kunde over vinde sig til at give, gav han altsaa rimeligviis heller til hiint end til Denne. Det sterkeste Veviis for, hvor lidt liberal han var, indeholdes imidlertid netop i Sten der-Institutionen selv. Man overveie den: den Fyrste kan vist ikke fortjene Navn af liberal, der under saa dannc Omstendigheder giver sit Folk en saadan For fatning! Det vil blive Fremtidens Sag med Vestrm.hed 6t afgjere, hvad Danmark har tabt ved, ikke i Frede rik den Sjette at have sundet en Konge, der besad Villie og Kraft til, at fere det til den politiske Frihed. Vist er det, at den Frihed, som selv den liberaleste Konge af egen Drift vilde have givet det, langt fra vilde have udfyldt de Grendstr, som man i Danmark nu synes at have udstuttet for en fri Forfatning ; den vilde langt fra have udfyldt disse Grendser, thi enten det er fra Thronen eller fra et lavere Standpunkt, er det ikke saa let, som man ofte synes at forestille sig, at tåge noget Klekkeligt fra sig selv, for at give til Andre ; — den vilde langtfra have udfyldt disse Grend ser, og dog vilde det maastee saaledes have veret bedre for Danmark: den uhyggelige Gjering, i hvilken det48 hele Land nu befinder sig, vilde have veret undgaaet; de mange Veer, de sterke Ovaler, som det rimeligviis maa gaae igjennem ferend det kan omarme sin Frihed, vilde have veret undgaaet. Havde Frederik den Sjette veret en rigtig liberal Fyrste, vilde han rimeligviis allerede tidlig i sin Regjering have givet sit Folk en fri Forfatning, eg deßne Forfatning, hvor indfkrenket den ogsaa vilde have veret i sin Frihed, vilde da neppe have staaet tilbage for Folkets Fordringer, og Folket vilde igjennem Aarenss Leo have vant sig til sin For fatning, og omsider bundet den kjer, fordi det havde vant sig M den. Folkets Fordringer til en Forfatning trengte sig da inden san snevre Grendser, at de neppe vilde have overstremmrt Bredderne af den Canal, sem en rigtig liberal Fyrste vilde have aabnet for dem. At denne Canal ikke lenger den Dag idag vilde kunne rumme, hvad Folket attrUaer, er vist, og Intet enste ligere, end at en Seng bilde blive aabnet, der var til strekkelig dyv og viid i men Hvo veed, om ikke, inden dette steer, Demningen, som endnu hemmer Lidensta berne, er bleven brudt, og Odeleggelsen har veltet sig over Thronen og over Danmark. Allerede ferend Fre derik den Sjette steg i Graven, begyndte Stemmer at blive lydelige, der varslede Gjeringen, der nu griber det hele Land ; men til disse Stemmer lyttede Frederik udentvivl tillidsfuld, som Skipperen lytter til Vindens ferste Pust, uden at betenke, at den, inden mange Ti49 mer ere forlebne, kan vere stegen til Orkan og Have edelagt den stolte Snekke, paa hvilken han seiler med saa megen Tryghed. Men Stormen skulde Frederik den Sjette ikke hjemseges af; han dede inden den bred les, og tog i Graven med sig den hellige Nimbus, der nu saalenge igjennem Tidernes Merke havde omgivet Oldenborgernes Krone.50 >l 111 Christian den Ottende. Han opholdt sig paa norsk Grund, da Kieler- Traktaten rev vort gamle Scepter fra Dannerkongens Hender, og han stirrede paa dette Scepter, og fik en uudsigelig Lyst dertil. Men Kieler-Traktaten havde sagt til Sverige: Sceptret er dit, tag det! Dog Norge vebnede sig, og streg med fortvivlet Nest: Sceptret er mit ! ingen Fremmed legge sin Haand om det ! Da vendte Prinds Christian sig til Norge, og sagde: giv mig Sceptret! Sceptret er dit! tag det! led det fra alle Dale; men til Gjengjeld giv os Frihed! Og han? han gav det Frihed? Han pegede omsider paa den, og vi toge den selv. Og jeg antager, at vi have Grund til at vere tilfredse hermed. Ikke at jeg ligetil vil be negte, at den nuverende danske Konge den Gang var ugunstig stemt imod en fri Forfatning. Han befandt sig i de unge Asr, da Hjertet endnu er stort og aavent, da man endnu ikke er saa tilbeielig til, at forbeholde sig selv alene alle Helligheder. Maastee have de Van51 steligheder, som Indferelsen af en fri Forfatning i Begyndelsen synes at have stedt paa hos Prinds Chri stian selv, ikkun havt en ydre Foranledning; maastee var det Frygten for, at gjere den Klest endnu videre, som hans Fremgangsmaade i Norge havde aabnet imel lem ham og Danmark, hvis presumtive Thronarving han var; maastee var det denne Frygt, der i Begyn delsen gjorde Prindsen utilbeielig til, at kalde Norge til Frihed. Men hvilke Foranledninger, der ogsaa have virket, ydre eller indre, saa er det heist rimeligt, at de igjen vilde have gjort sig gjeldende, dersom det var bleven Prindsen overladt, at udarbeide den Con stitution, paa hvilken Norge ventede; de vilde rimelig viis igjen have gjort sig gjeldende, og have hemmet og indstrenket hvad der nu er Frit og Aabent. Dog det er ikke vor Hensigt. her at ville udforste Grundene for Prinds Christians Fremgangsmaade under hans Ophold i Norge; bl have ikkun villet fremsette den historiske Sandhed, da den lige til den Dag idag neppe har formaaet at trenge sig heelt igjennem. I Dan mark var der saaledes ved Prinds Christians Thron bestigelse et stort Parti, der fuldt og fast antog, at Alt hvad der var steet i Norge, lige fra Adstillelsen fra Danmark indtil Foreningen med Sverige, var Prinds Christians Verk, hans eget Verk, til hvilket han udeelt havde Eiendomsret; — den Selvstendighet) og Fri hed, som blev Norge tildeel, var ikkun hans Verk, en 3*52 prindselig Gave, ikke det kostelige Klenodie, som Folket selv i et gunstigt Gleblik tråk frem af Tidens oprerte Vand. Dette Parti tog aldeles ikke Notits af alt det Presserende, som Tidsforholdene indeholdte under Prindsens Ophold i Norge, og der nedvendigviis maa have indvirket paa hans Fremgangsmaade; det kjendte neppe til den betydelige Indstydelse, som enkelte pa triotiske og frihedssindede Mend, ved uforbeholdent at tale et sterkt Ord i rette Tid, havde havt paa Tin genes Udvikling. Det var et stort Parti, men tillige ri naivt Parti. Det ansaae Prinds Christian som den norske Friheds Fader, dens rette Fader, hvis egte Sen den var; det tiltroede ham varme Felelser og frie Ideer i 1814, og de samme Felelser og de sam me Ideer tiltroede det ham endnu i 1839. Det syn-» les ikke at _ ane, at Prindsens Hjerte og Anskuelser kunde have undergaaet en Forandring i det lange Mel lcmrum, som adskilte de to anferte Aar; at Tiden kunde have gjort det koldt, som tidligere var varmt; de mange Erfaringer om Fyrster, der have veret me get liberale nåar de have attraaet en fremmed Throne, og igjen nesten umiddelbart derpaa ere blevne despo tisk sindede saasnart som de have besteget deres egen, vare bortkastede paa det: det stod, ester Thronbestigel sen i 1839, og stirrede med den meest rerende Tillid op til den nye Konge; det ventede hvert Oieblik, at han vilde trekke en ny og forbedret Udgave af Eids53 volds-Forfatningen frem af Lommen og sige til dem: "ste her, elskede Bern !" Det er hos Partier, som det vi her have at bestille med, at Illusionerne nesten ikke kunne bringes til at vige: det staaer udentvivl endnu den Dag idag og stirrer med den samme rerende Til lid op til Thronen, og haaber af hver Time, hvad det allerede havde ventet i 1839. Der var et andet Parti ved Christian den Ot tendes Thronbestigelse, som rigtignok ikke havde den samme Tillid til hans Frihedssind; men derimod en desto sterkere til hans Indsigt, og som derfor haabede paa det samme Resultat som de omtalte Naive. Det haabede, at Utilbeieligheden i Kongens Bryst til en fri Forfatning vilde blive beseiret af hans Indsigt; at hans neie Kundstab til Historiens Gang vilde have lert ham, at det i det nordlige, i det protestantiske Europa neppe er tenkeligt, mar en Overbeviisning har grevet Massen af Folket, igjennem et langt Tidsrum at for hindre den fra, at beseire Modstandcn, for at erobre Virkeligheden for sig. Overbevisningen er her fa stere, fordi Tanken, der har fremkaldt den, er roli gere og sterkere. Modstanden, der nesten udelukkende udgaaer fra Felelsen, fra Lidenstaberne, er svagere, fordi Felelsen og Lidenstaberne selv arbeide svagere i det foldere Blod. Kampen, som Overbevisningen har at gjennemgaae, ender her som oftest, idet Overbevis ningen gjer sig gjeldende hos selve Motstanderne og54 5 tilegner sig dem. Heraf kommer det, at Revolutioner ne, som vist nok her arbeide sikkrere, dog i deres Ud vikling ere mindre edeleggende og blodige. At nu Overbevisningen om , at Danmark ikkun kunde naae sin rette Udvikling igjennem en fri Forfatning, havde grebet den hele bedre Deel af Folket, og allerede be gyndte at forme sig som Troesartikel hos den mindre selvstendige Deel, antog man, -at Christian den Ottende ikke kunde vere uvidende om, og man haabede, at denne Erfaring i Forbindelse med det nylig anferte Resultat, som hans neie Kundstab til Historien maatte have bibragt ham, vilde beseire Felelsen i hans Bryst; vilde drive ham til at bringe, hvad Egennytten maatte tilhviske ham, som Offer paa Fedrelandets Altar, og tilstaae Danmark strår, hvad han dog ikke i lang Tid vilde kunde fraholde det. Overgangsperioden med alle sine uhyggelige Phenomener vilde da kunne undgaaes; Gjeringens Tid, Trengsternes og Rystelsernes Tid, i hvilken saamange af Folkets bedste Egenskaber <mae tabt, og i hvilken den almindclige Vakten griber selve Thronen og undertiden kuldkaster den, vilde vere af ssaaret. Man haabede Dette saa langt sterkere, som man ikke kunde drage itvivl, at den samme neie Kund stab til Historien, som man tiltroede Kongen, maatte have overbevist ham om, at det ikkun er under en fri Forfatning, at et Lands Krefter meest kunne udvikle sig, og at det kan naae sin sterste Styrke. Man troe55 blot ikke. at det Parti, som overgav sig til disse For haabninger, eralterede som de vist nok nu maae synes, var et af de Partier, der stedse leve et Forhaabnin gers Dremmeliv, for hvis Forventninger af Fremtiden ikke Virkeligheden; men ikkun Onsterne afgive Basis; nei! vist nok haabede det denne Gang for meget, og Grunden kan ikkun seges i, at det enten havde opfat tet Tilstanden i Danmark falskt, eller at det tiltroede Kongens Indsigt for meget, eller ogsaa at det ikke vur derede Styrken af hans Egenkjerlighed rigtigt; men dette Selvbedrag var ikkun en sjelden Undtagelse. Par tiet bestod af Mend, der for en stor Deel tilbragte deres Tid med, at iagttage Phenomenerne i Virkelig heden og i Tankernes Rige og formaaede at opfatte dem klart. Partiet udgjorde den besindigste, den me. st intelligente og maastee den meest patriotiske Deel af Danmarks Befolkning, — et egte lustemilieuparti, paa hvis Tilverelse ethvert Lands siktre og normale Ud vikling beroer; der stedse vil forbedre, stedse vil gaae videre, nåar det kun ikke steer for voldsomt, for hur tigt; et Parti, der til alle Tider virker gavnligt, dog maastee alene med Undtagelse af en Overgangs-, en Gjerings-Tid ; thi dets Modbydelighed imod en altfor sterk Bevegelse bringer det ofte i en saadan Periode til at vende sig imod selve Bevegelsespartiet ; Mod standen foreges herved, Gjeringen forlenges og den endelige Catastrophe. kommer til at gribe sterkere. Som56 dette Partis Program kan man anste den skjenne, ino holdsrige og mandige Tale, forn H. Chr. Orsted , vist nok en af dette Partis meest utmerkede Representan ter, kort efter Thronstiftet holdt til den nye Konge. Hvorledes Denne optog dette Program, hvorledes han svarede paa det, ville vi snart faae at ste. Der var et tredie Parti, hvilket man, i Lighed med hvad der er steet i andre Lande, kan benevne "det unge Danmark", der ikke, som det netop omtalte, vilde, at den gamle Nutid skulde gaae umerkeligen over i den nye Fremtid; at den nye Tingenes Tilstand skulde udvikle sig saaledes, som Planten udvikler sig af sit Fre korn; men derimod vilde tåge den fuldvoren og over fore den til den danske Jordbund; der ikke vilde la vere, for at naae Maalet; men seile lige les paa det, eller, for at betjene os af et maastee rigtigere Billede, der ikke vilde vente indtil Maalet kom til det; men vilde naae det med -Stormstridt og, om det gjordes fornedent, ogsaa med feldt Bayonet. Dette Parti havde hverken synderlig Tillid til Kongens Indsigt, eller til hans Frihedssind ; nerede det alligevel de sam me Forhaabninger, som de to allerede ,anferte Partier, da stettede disse sig alene til de Formeninger, der havde gjort sig gjeldende om Kongens Mangel paa Kraft, om hans Svaghed. Der havde nemlig, ligesi den hans Ophold i Norge, ganet om blandt Folket en Tradition, som fornemmelig nu begyndte at faae det57 travlt, der hvistede om, at Christian den Ottende ikke var tilberligen staalsat, for at kunne styre i vanskelige Tider; at han ikke herte tilde energiske Naturer, hvis Mod voxer tilligemed Vanstelighederne ; men at han tvertimod lod sig imponere af Vanstelighederne, og gav efter for dem, kort sagt, at ham fattedes Kraft. Mu ligt er det, at Enkelte af det "unge Danmark" har neret sine Forhaabninger af denne Tradition, og af den har ladet sig bevege til Anstrengelser, for fra de forskjel ligste Punkter i Landet at bringe ret mange og ret ty delige Onster om en fri Forfatning, at udtale sig lige ved den nye Thrones Fod; men Partiets Bestrebel ser i- denne Retning kunne dog i Almindelighed ikke til legges denne Grund; det vilde tilvisse have veret, at haabe formeget af Kongens Svaghed. Bestrebelserne havde hovedsageligen en anden Grund, en dyv Grund, der tilfulde beviser, at dette Parti, idetmindste ikke be standigt,. er. saa politisk udygtigt, som dets Modstanderc have skildret det ; thi denne Grund har baaret sin Byg ning. Hensigten med Partiets Bestrebelser for at bringe ret mange Adresser, i hvilket Onstet om en fri. Forfatning uden Forbeholdenhed blev udtalt, frem for den nye Konge, var fornemmelig den, at tvinge ham til at yttre fig. Gik han ind paa disse Onster, yttrede han sig overensstemmende med dem, — nu, saa var Alt paa det Rene z man havde det kongelige Ord, det kongelige Lefte, som senere M vilde kunne drudes. Gik 3**58 han derimod ikke ind paa dem; men ivrede mod dem og viiste dem tilbage, vilde man idetmindste have den Nytte af det gjorte Skridt, at Illusioner, som ellers vilde komme til at staae ivejen for Partiets Forhaab ninger, vilde blive atspredte. Meningen om, at den nye Konge var en Frihedsmand, havde nemlig, ved hans Thronbestigelse, paatrengt sig Mangfoldige; men. ivrede han nu selv imod denne Frihed, hvis Tilhen ger man antog ham at vere, vilde Meningen om hans Frihedssind, om den. ogsaa, hvilket vi ovenfor have paa peget, ikke vilde kunne bringes til at vige hos Alle, dog blive edelagt hos de Fleste. Denne Mr fornem meligen Hensigten med Bestrebelserne og , man vil ikke tunne negte, at den jo er bleven opnaaet. Hine Adresser begyndte allerede nogle saa Dage ester Frederik den Sjettes Ded at stremme ind vak den nye Throne. Den ferste, der havde flere hundrede Studerendes Understrifter, blev overleveret af en De putation, i hvis Spidse een af det liberale Partis Corypheer, Orla Lehmann, stod. "Deres Majestet har," hedder det i denne Adresse, "forlengst givet Ver den et usvigeligt Pant paa den Aand, der vil besjele Deres Regjering, ved at skjenke et elstet Broderfolk,, der i Aandskultur visselig ikke stod over os Danske, den Forfatning, som har kaldt dets slumrende Krefter tillive og i Historiens Aarbeger beredt Deres Maje stet en Heder,, som det nu er givet Dem paa deß59 herligste Maade at stadfeste." I Kongens Svar siges der i Anledning af denne og nogle andre bestegtede Utringer: "Skulde en fremadstridende Udvikling fere til det forenstede Maal, saa maatte den stette sig til Erfaringens Lerdom. Hans Forgjenger i Regjerin gen havde gjort et stort Skridt fremad ved Inoferel sen af Provindsialstender, der aabne Folket fuldstendig Adgang til, at faae dets Onster nedlagte for Throttens Fod. Derved maatte man nu blive staaende. Vel havde vi talt om den norske Constitution ; men vi maatte derved erindre — og han maatte bede os vel at legge Merke til, hvad han nu sagde — at denne var frem komme» under ganske seregne Omstendigheder. Havde det dengang ikke veret nedvendigt, saa hurtigen at ordne Landets Forhold, saa var han overbeviist om, at Cvn stitutionen var bleven bedre og den paafelgenoe Ud vikling sikkrere" u. Vi ville dvele nogle VieMke ved dette Svar, da der indeholdes Steder i det, der nst kunne trenge til en Commentar. De ferste Setninger ere aabne; deres Mening kan man ikke godt wge feil af: man maa, i det mindste for det Ferste, blive staa ende ved de af Frederik den Sjette indferte Provind sialstender, og ferst, nåar Erfaringen tydcligt har godt gjort Gavnligheden af en fremskridende Udvikling, ferst da vil der kunne vere Tale om den. Som man vil see, paastaaes heri indirecte, at Erfaringen endnu ikke har godtgjort Gavnligheden af en friere Udvikling.60 Denne Paastand forekommer os ikkun for saavidt at vere merkelig, som den synes at vse, at hiint Parti, der tiltroede Kongens Indsigt saa meget, dog, nåar man tager dets egen Anstuelsesmaade til Waalestok, har tiltroet denne Indsigt for meget; thi netop den Erfaring, som Kongen her erklerrde lige ud, at han endnu ikke har gjort, Gavnligheden af en friere Udvik ling, blev af dette Parti anseet som en Frugt af hans Indsigt, som et Udbytte af hans gjennemgribende histo-. riste Kundstab. Hvad der derimod i de kongelige Ord udentvivl er mindre aabent, er det, som senere anferes om den norste Constitution ; thi her bliver det nok' nedvendigt, istedetfor at lese hvad selve Linierne inde holde, at sege at udfinde, hvad der skjuler sig imellem dem og bag dem. Skulde den hele kongelige Tanke vere at sege i de udtalte Ord, da vilde den vist nok vere meget let at udfinde : at den norste Constitution er fremkommen under ganske seregne Omstendigheder,. der gjorde det nedvendigt, at ordne Landets Forhold med en Hurtighet», som foraarsagede, at den blev min dre fuldkommen, end den ellers vilde vere bleven, Set ninger, forn vist nok Ingen blandt den norste Consti tutions ivrigste Tilhengere vil vegre sig for at under skrive. Dersom denne var den kongelige Tanke, maatte man fristes til at antage, at Hensigten mrd at udtale den, har veret den samme, som enhver Forfatter har, nåar han seger at undstylde sig for enkelte ved et Md61 tingsverk opdagede Ufuldkommenheder, og man vilde da ikke kunne undlade at haabe, at Christian den Ot tende snart vilde bortrydde det Mangelfulde , som de feregne Omstendigheder, under hvilke den norste Con stitution blev given, ferte med sig. Man maatte da tilvisse gjere det naive Parti i Danmark Afbigt; fra et naivt Parti vilde det blive forvandlet til et starp sindigt politisk Parti; thi den af det bebudede nye og forbedrede Udgave af Eidsvoldsforfatningen vilde ikke kunne lade vente lenge paa sig. Men hvorfor beder Kongen sine Tilherere saa indstendigt om, vel at legge Merke til, hvad han er iferd med at udtale om den norste Constitution? thi det forekommer os, at der ikke udfordredes nogen i mindste Maade spendt Opmerk somhed, for at indsee Rigtigheden af disse Setninger, hvilken desuden allerede lenge har veret almindeligt anerkjendt, dersom Kongens Hensigt ikke havde veret, at sige Andet og Mere, end hvad der tydeligen afspeiler sig i hans Ord. Er ikke denne Opfordring til Tilhe rerne tillige en Opfordring til dem, istedet for at un dersege Ordenes Fremside, at gane bag dem, for der at grandste efter en anden Mening? Og endnu een Omstendighet» : Kongen siger,- som vi allerede have seet, at Erfaringen endnu ikke har godtgjort Gavnligheden af en friere Udvikling, end den, som fremgaaer af Fre« derik den Sjettes Stendercmordning; men nu vil man ikke kunne negte, at Friheden, som i den danske Sten-62 deranordning sidder lenkebunden i sit snevre Rum, i den norske Constitution er kommen til Heder og Ver dighed, og sidder der paa sin Hersterstol med Krone ug Scepter. Synes det nu ikke at fremgaae Heras, at Kongen med det Mangelfulde, som han omtaler, ikke, fom enhver Velynder af den norske Constitution, mener Mangelfuldt i Bivunkter, i mindre vesentlige Bestem stemmelser; men at han tverimod med dette Ord peger hen paa det merst Vesentlige, paa selve Livsprincipet, paa den norste Constitutions Hjerte og Sjel, paa dens Frihed? Gr Dette rtgtigt, bliver Meningen af de kongelige Ord: at den norske Frihed ikkun er en Frugr af de seregne Omstendigheter, under hvilke den blev given; at den Rolle, som Kongen selv har spillet ved denne Friheds Fetsel og ved Siden af dens Vugge, ikke udgik fra en dyv Overbevisning og dybe Felel ser; nei! tvertimod, at den maa tilskrives tildecls ve samme seregne Omstendigheder; men fornemmelig den Hurtighet», med hvilken det var nedvendigt at ordne Landets Forhold Kongens Hensigt med at udtale sine Ord vilde saaledes ikke blive den, som enhver For fatter har, nåar hau seger at undstylde sig for enkelte ved et Mdlingsverk opdagede Ufuldkommenheder; men drrimod den samme, som mange andre Forfattere have, der ere utilfredse med deres Verk, og derfor bestrebe sig for at faae deres Navn udstreget paa Titelbladet. I dette kongelige Svar, som vi have dvelet ved,63 indeholdtes intet Trestcligt for Tilhengerne af en con stitutionel Forfatning i Danmark. Det blev deri be stemt udtalt, at man idetmindste for det Ferste ikke maatte gjere sig Haab om nogen Udvikling af Landets Forfatning, der vilde fere tit constitutionel Frihed. Og selv den Mulighed, som Kongen prger hen paa, at maastee Erfaringen senere vil godtgjere Gavnligheden af en friere Udvikling, var neppe stikket nl at nere noget Haab for Fremtiden; thi ogsaa antaget, at Chri stian den Ottende med fuldkommen Rolighed, med fuld kommen Upartisthed vilde veie Tidens store Spergs maal, saa var det ikke rimeligt, at han, hvem Tilstik kelserne «ere end nogen Anden havde sat istand til, at trenge ind i en fri Forfatnings Vesen og vurdere dens Verd; at han, som i sine bedste Aar i et fremmed Land, under, en anden Himmel selv havde grundlagt e«, saadan Forfatning, og ikke kunde vere uvidende om, hvorledes den senere havde virket tit dette Lands Held, nu heit i Aurene vilde tomme til en anden Erfaring i det constitutionelle Spergsmaal, end den, han allerede var i Besiddelse af. Vi sagde "ogsaa antaget", fordi vi anseer det for utvivlsomt, hvilket vi netop ville vise, at den Millighed, som Kongen lader stinne frem, ikkun var beregnet paa, at virke som et eieblikkeligt Palliativ paa Tilhererne, og ikke skulde indeholde nogen trestende Forhaabning for Fremtiden. To Dage ester at den omtalte Adresse var bleven Kongen forebragt, holdt64 nemlig H. Chr. Orsted sin Tale til ham: "Vi leve i en stor og merkelig Tidsalder, fuld af Farer, truen de Farer, baade for Folk og Fyrste. I Aarhundre dernes Rekke have nye Krefter udviklet sig, Oplys ning og Hjelpemidler have ikke blot i en uhyre Grad formeret sig, men ogsaa tåget nye Retninger, saa at de true voldsomt at sprenge de gamle Former, dersom ikke en viis og fredelig Omdannelse forebygger saadanne borgerlige Rystelser, hvis Ende, om de fik Overhaand, maastee ingen Nulevende turde haabe at see. Det er os en stor og tillidsindgydende Tanke, at Deres Ma jestet har deeltaget i denne Tidsalders Dannelse, og at De allerede paa mere end een. Maade har givet Borgen for, at De er indviet deri. Vi stole derfor ikke blot paa den Indsigt i Forretninger, den Iver for disses raste og velordnede Gang., den Evne til at fette alt Dette i Bevegelse, som Thronens Arving alt saa ofte viiste; men vi glede os endmere ved at Deres Majestet bringer med paa Thronen vor Tids alders udvidede, frisindede Ideer, forbundne med et stort, i Erfaringens Skole modnet Overblik over Ver den". Herpaa svarer Kongen kort og godt: "I Hen seende til det, som De have sagt om Videnstabernes Indvirkning paa Statsforholdene, ville De i det aabne Brev, som idag udgaaer, see de Grundsetninger, hvor efter jeg agter at regjere". Men i dette aabne Brev tales ikkun om en Fortsettelse af Frederik den Sjet65 tes Styrelse; om Forbedringer i Forvaltningen, som Erfaringen maatte tilraade, derimod ikke et Ord om de Forbedringer i Forfatningen, som ogsaa Erfaringeu maatte tilraade. Fra nu af bleve nesten daglig nye Adresser i samme Aano Kongen forebragte. De bleve uden Und tagelse alle afviiste paa den samme lakoniske Maade, paa hvilken vi netop have leveret et Exempel. la^ Hans Majestet fremtraadte omsider ligeover for enkelte af disse Adresser med en Uvillie, en Skarphet» i Be toningen, der neppe kunde efterlade nogen Tvivl om, med hvilke Oine han betragtede de Forhaabninger. som havde givet sig Luft i dem. Dette var fornemmellgen Tistelde med den corseerste Adresse, idet han ligetil paastod, at den ikke var Udtrykket af Underskrivernes egen Overbevisning. Senere er det i Stenderfor famlingerne til forskjellige Tider af den kongelige Com missarius bleven udtalt med Vestemthed, at- Kongen ikke vil vide af nogen constitutionel Forfatning. Vi anste det allerede Anferte for mere end Tilstrekkeligt ; skulde der alligevel endnu udfordres flere Beviser for at godtgjere Hans Majestets Stemning ligeoverfor det constitutionelle Spergsmaal, saa synes os, at eet af ikke ringe Vegt indeholdes i den Maade, paa hvilken enkelte af den constitutionelle Sags Motstandere, om hvilke man vidste, at de herte til Kongens intimeste Omgangskreds, nu saavel i som udenfor Stenderfor66 samlingen begyndte at angribe denne Sag. Der kom tilsyne en saadan Heftighet», en saadan Harsthed, som man i lang Tid i Dreftelsen af de offentlige Anliggen der neppe havde feet Magen til i Danmark. Vi sagde, at de Personer, fra hvilke disse Angreb udgik, vare Motstandere af den constitutionelle Sag, vi have fel gcligen ikke villet drage itvivl, at de vare gjennemtrengte af Overbevisning, da de reiste sig mod den; men vi kunne dog ikke Andet end formene, at den hele Colo rit, som blev udbredt over deres Angreb ; at de altfor varme Tinter, i hvilke de indkledede dem, vilde vere udeblevne, dersom de, istedetfor at tiltrekke deres kon gelige Velynders Blik, havde maattet befrygte, at de ikkun derved vilde frastede dem. Af det hele oven An sette anste vi det som utvivlsomt, at Christian den Ot tende, ved sin Thronbestigelse, hverken havde til Hen sigt, strår at give sit Land en fri Forfatning, eller at han antog Muligheden af, at han nogensinde i Frem tiden af egen fri Tilskyndelse vilde blive dreven til dette Skridt, og det er fra det Standpunkt, som han saaledes maa antages at have valgt, at vi nu ville be tragte hans Stilling. Vi anste det for afgjort, at dette Standpunkt un der enkelte Betingelser, idetmindste for den nuverende Konges Levetid, uden Fare vilde kunne have veret bibeholdt. Rigtignok var Danmark allerede i Besid delse af Rettigheder, som maatte nere og udbrede den67 Bevegelse blandt Folket, den Higen efter en bedre Statsforfatning, de Bestrebelser for at fremkalde den, der allerede havde begyndt at yttre sig. Vi ville her fornemmelige» fremheve dets Pressefrihet», der, hvor indstrenket den ogsaa er, hvor megen . Egenraadighed og hvor mange Chicaner fra Ovrighedens Side den ogsaa giver Anledning til, hvor megen Bitterhet», hvor megen Malurt mange af dens Bestemmelser ogsaa inde holde for dem, som ville gjere Brug af dem, dog, saa ledes som Erfaringen har lert, er mere end tilstrekke lig til at aabenbare for Folket alle de Skrebeligheder og Deformiteter, der hjemme hos det skjule sig under Absolutismens Kaabe. Aarsagen til at disse Skrebe ligheder og Deformiteter nu igjennem Aarhundreder havde kunnet vedligeholde sig og gribe om sig, var netop den, at Folket deels ved den hellige Nimbus, som tidligere omgav Thronen, men som nu er bleven atspredt, deels ved de mange Bestrebelser, som bleve gjorte ovenfra, for at holde det hele rustne og mangel fulde Negjerings-Mastineri i hemmelighet»sfuldt Merke, blev forhindret fra, at stue ind i det, og preve detmed undersegende Blik. Til samme Tid var Kundstaben om fremmede Lande og deres Institutioner saa lidt dreftet og udbredt, at der neppe gaves Nogen, der var sig fuldkommen hevidst, hvorledes enkelte af disse Lande, ved netop at benytte et gunstigt Oieblik til at bortstjere alt det Raadne, som en lang og merk For68 tid havde fremdrevet og til at give deres Institutioner et friere Spillerum, havde fremkaldt en hidtil ukjendt Grad af Selvfelelse , Kraft og Velveren. Men alt Dette havde nu Pressen raadet Bod paa. Den havde ikke alene vist Folket i Danmark, hvad der var Man gelfuldt, var Skrebeligt hjemme hos det; den havde ogsaa vist, ved at fremkalde andre Landes Exempler, hvilken herlig Periode, der vilde oegynde for Fedre nelandet, nåar det Mangetfutde blev udbedret, det Ska delige bortstaffet Det ferste Skridt' til en lysere og bedre Fremtid var saaledes bleven gjort; men endnu maatte mangen Time af haard Prevelse gjennemgaaes, inden man kunde gjere sig Haab om, at naae denne Fremtid, for at sette sig i Besiddelse af den; thi det er ikke i det samme Oieblik, nåar Folket kommer til Erkjendelse af, hvad der trykker det, nåar det seer, hvad der mangler det, at det kan gjere sig Haab om, at Trykket vil here op, at det Attraaede vil blive ind remmet Det Gamle, det Bestaaende omringes nesten overalt af Magtens Myrmidoner, hvis starve Sverd neppe ville bringes i Skeden ved Forstandens skarpeste Beviser. I Nntiden saavclsom i Fortiden er der som oftest en haard lernpreve at gjennemgaae, inden man kan gjere sine herstabelige Rettigheder gjeldende. Det er ikke alene Inosigten, der her utsordres; Felelsen, Lidenstaben maa forene sig med den, ferst da kan man haabe, at trenge igjennem. Det er ferst, nåar Folket69 saalenge har betragtet alle sine Brest, at Afstye for dem begynder at gribe Blodet; det er ferst, mar det saalenge har stirret hen til al den Lykke, som under forandrede Omstendigheder kunde blive det til Deel, at Hjertet begynder at svulme af Lengsel, og lader ethvert lidet Hensyn fare, det er ferst da, at Mod standen vil kunne beseires, for at give Plads for en ny Dag med en varmere og klarere Sol. Ren dette TidsMnkt var endnu ikke kommet for Danmark. Hav de Christian den Ottende kunnet bibringe sit Folk den Overbevisning, at det i hans Regjeringstid vilde op naae de materielle Resultater, som Erfaringen havde lett det, at en fri Forfatning frembyder; havde han kunnet bibringe det den Overbevisning, at Finantserne, denne de moderne Regjeringers Prevesteen og Snuble blok, vilde blive ledet af dygtige og sparsomme Hen der ; at en forstandig og streng Oekonomie vilde kom me til at aabenbare sig i alle Statshuusholdnlngens Grene; at Landets Overflod ikkun vilde blive anvendt til at aabne nye Neringsveie og fremkalde nye Kref ter; —havde han kunnet bibringe det den Overbevis ning, at Gunstsystemet, medens han holdt Statsroret, vilde komme til at vige for Lighedsprincivet; havde han endvidere kunnet bibringe det den Overbevisning, at han vilde fere Scepteret med Kraft; at han vilde fere det med Kraft ikke alene nåar han svingede det for at undertrykke indre Bevegelser; men med Kraft i70 alle Retninger, med en svulmende, stedse aarvaagen Kraft; havde han kunnet bibringe det denne Overbe visning, vilde der i hans Regjeringstid neppe have yttret sig nogen i mindste Maade alvorlig Motstand. Vi antage derfor ikke, at Onstet om en constitutionel Forfatning vilde vere hendeet i Landet, vi antage ikke engang, at det vilde vere bleven dysset i Sevn ; tvert imod, det vilde i Rolighedens Skjed have concentreret sig ; det vilde have voret og udvidet sig indtil det, nåar Leiligheden senere ftembed sig, vilde kunne trenge seier rigt igjennem. Vi antage heller ikke, at mundtlige og skriftlige Bestrebelser, for at nere og fremkalde dette Huste, vilde vere udeblevne; men disse vilde under de forutsatte Betingelser neppe have veret af eieblik kelig Vigtighed. Som lette Troppers Angreb paa en fiendtlig Stilling, vilde de udentvivl have foruroliget og irriteret ; men de vilde ligesaalidt have kunnet frem kalde et afgjerende Resultat, uden at vere stettet til tungere, tettere Masser. Men det var netop hiin Overbeviisning, som fattedes ; forskjellige Skridt af den nye Konge forhindrede den fra at danne sig Hvad der saaledes strår i Begyndelsen ikke bidrog lidet til, at vekke Uro for Oieblikket og Bekymringer for Fremtiden, vare de Nygter, der udbredte sig om gigantiske Summer, der skulde vere anvendte paa at opretholde et tomt Ceremoniel ved Frederik den Gjet tes Jordeferd og senere ved den i Frederiksberg sted'. 71 findende Kroning. Det viste sig rigtignok senere, at disse Nygler vare nesten ligesaa overdrevne, som «de Summer, om hvilke de ymtede, vare gigantiske; men det viste sig tillige, at det vilde vere forgjeves, at gjore sig Haab om nogen gjennemgribende Oekonomie i Statshusholdningen. Paa Statsregnstaberne saae man saaledes Udgifterne til Hofholdningen opferte med en Sum, som, nåar Landets Utstrekning og Krefter tåges i Betragtning, vistnok kan kaldes uhyre. De Summer, som Pensions- og Gratialevesenet opslugte, vare ligeledes enorme. Det var fornemmeligen disse sidste, de til Gratialevesenet, der hvilede tungt paa Fol kets Bevidsthed. fordi de bidrage saameget til at svekke og undergrave den Selvfeletses-, den Mandigheds-, den Uafhengighedsaand , som det fornemmelig maa enste hos dem, til hvem Bestyrelsen af dets Anliggender hovedsagelig er anbetroet; thi det var bekjendt, at det var til Emhedsklassens Lommer, at disse Summer nesten udelukkende stremmede hen. Rigtignok kunde den Mangel paa Oekonomie, som saaledes aabenbarede sig, ikke vekke Bekymringer for Oieblikket. Danmark havde nu i en Rekke af Aar befundet sig under de gunstigste Omstendigheder. Afgrederne havde veret i en usedvanlig Grad rige;Overstudet af, hvad Landet selv trengte til, havde saaledes veret betydeligt, og det var, formedelst mindre gode Aar paa andre Steder, bleven afsat til heie Priser. En sterre Handelsrerelse72 i det nordlige Europa havde bragt Sundstolden til at stige betydeligt. Uagtet de enorme Udgifter kom der paa denne Maade ikke alene Ligevegt imellem dem og Indtegterne; disse sidste fremviste endog et ikke übety deligt Overskut». De priviligerede og censurerede Blade undlode heller ikke, at gribe denne Omstendighet», for at frembere den for Folket, og stabe et Fremtidens Paradis af den. De omtalte den, ikke som et Resul tat af gunstige Conjuncturer, der tilligemed dem igjen vilde forsvinde, nei! nåar man leste dem, skulde man troe, gt Milenniet, som Middelalderen havde dremt om, endelig var opsteget over Danmark, og vedvarende vilde hvile sig over det. Men dette var at tale om Galgen i hengt Mands Huus. Der gaves ikkun Faa af Samtidens Mend, der ikke tidligere havde maattet lide under Tldernes Tryk; for dem var Frygten for, at Lykken igjen kunde vende sig, ikke at bortjage med lovende Ord. Man havde haabet, at de fede Aars Overflod vilde blive anvendt til at hjelpe paa de ma vre med; men dette Haab blev for en stor Deel til intetgjort, og det var ikke uden levende Bekymring, at man begyndte at stue hen i Fremtiden: skulde den igjen vende sig til Ugunst, skulde Skyer og Storme igjen felge paa den klare Dag, da var Udsigten for Fedrelandet ikke trestende; det vilde rimeligviis igjen synke dybere i den forhadte Gjeld, og Slappelsen og Wreftelsen vilde ikke kunne udeblive.73 Der var en anden Sag, som nesten til samme Tid ikke undlod, at vette Omtale og at fremkalde et ugunstigt Indtryk. Man havde haabet af Christian den Ottende, som jo kjendte saa neie til sin Tid, at han vilde respectere den Lighedsfelelse, der har udviklet sig saa sterk i den; at han felgellg vilde sette Dem ning for Rang- og Titelsygen, der i Danmark havde grevet mere om sig, end maastee i noget andet Land. Ja, det var ikke alene den saarede Lighedsfelelse, der bragte enhver god Borger til dette Haab; man haa bede det ogsaa for Fedrenelandets Skyld; thi Rang og Titelvesenet havde ikke alene sin übillige, den havde ogsaa sin skadelige Side : ved at pirre og fremdrive en Forfengelighet», hvis Belenning som oftest var Gunst, hvis Mnal som oftest blev naaet, uden nogen gavnlig Anstrengelse, uden at Samfundet heftede en eneste nyttig Frugt af den, blev ikke alene Selvstendigheds felelsen undergravet; men mange gode Krefter bleve hemmede, der maastee ellers vilde have virket til Fe drenelandets Gavn og Heder. Dette havde man haa bet; men ikke lenge efter den nye Konges Thronbesti gelse faae man, istedetfor en Indstrenkning i Titterne, tvertimod at enkelte, som under den forrige Regjering nesten vare gaaede i Forglemmelse, igjen bleve frem segte og uddeelte med temmelig rund Haand. Disse Titler vare rigtignok i og for sig saa übetydelige, at vist nok ingen selvstendig Mand felte sig krenket ved 474 dem, ligesaalidt som Rangspersonalet ved denne Til vext erholdt nogen Tilvert i Anseelse; men man fe stede Blikket ikke saameget paa Titterne selv, som paa den Tendents, der aabenbarede sig i deres Uddelelse, og det var denne, der fremkaldte det uhyggelige Indtryk. Dog, hvad der allermeest forhindrede Folket fra, at fele sig tryg ved Tanken om Regjering og Forfat ning, var den Frygt. som nu betog det, for at dets Sprog, dets Nationalitet, for at Landets herstabelige Rettigheder ved Styrelsens Svaghed vare utsatte for truende Fare. I Hertugdemmerne Holsteen og Slesvig havde et Parti dannet sig, det Slesvigholsteenste, hvis Bestre belser gik ud paa, at rive Slesvig les fra den For bindelse, ikke for Oieblikket, men for den hele Frem tid, den uleselige Forbindelse, l hvilken det ved en lang Rekke af Aar og ved utvetydige offentlige Documentcr var bleven sat til det egentlige Danmark. Man Vilde have .Slesvig indtrukket under de samme statsretlige Grundsetninger, som hvilede over Holsteen; man vilde have Baandet imellem det og Kongeriget stappet, for senere at kunne knytte et nyt desto fastere imellem de tyende Hertugdemmer indbyrdes, ver vilde gjere dem, om ikke til Eet i Nutid, saa dog til Eet i Fremtid. For at naae Maalet, bestrebede man sig for, at trenge det danske Element tilbage, der i Fordumstid havde veret det altoverveiende, og endnu var betydeligt .i75 Hertugdemmet. Man bestrebede sig for, at lade det undergaae en Fortydstningsproces, der skulde utskille fra det, hvad det endnu besad af Dansk i Sprog, Dansk i Felelse. Det Augustenborgste Huus blev an sett for at danne dette Partis Slutsteen og Tinde, og om en Prinds af dette Huus vidste man, at han ikke alene ved Familieinteresser var knyttet til Partiet; men at han hang ved ,det med Felelsens hele Varme. Men nu kunde det ikke andet end vekke almindelig Forbau selse, at netop denne Prinds af Kongen blev udvalgt til begge Hertugdemmers Statholder, til en Post, der, saaledes som Forholdene havde dannet sig, maatte blive farlig i en farlig Motstanders Hender. Man havde alt for store Begreber om Skarpheden af Kongens Blik, til at man, endog ikkun for et Oieblik, havde kun net tvivle om, at han jo indsaae alt det Farefulde, som knyttede sig til denne Udnevnelfe; at han alligevel havde foretaget den. kunde man felgelig ikkun forklare sig, ved at tillegge ham en Charakteer, der, endog nåar Dan marks Interesser taleoe saa lydeligt og bestemt, som i dette Tistelde , ikke formaaede at holde Stand imod nerstaaende Personers Indstyoelser og Opfordringer. Dog, det skulde ikke blive herved alene. Nogen Tid derefter kom Sprogsagen paa Vane i den stesvigste Stcknderforsamling. Enkelte Medlem mer af Forsamlingen, der vare af dansk Rod og Dan ske as Felelse, begyndte at yttre sig i det Sprog, der 4*76 laae deres Hjerter og Hjerner nermest, i det danske Modersmaal. At det imidlertid ikke alene var for Ud trykkets Varme, Klarhed og Kraft, som dog ikkun i nogen fremtredende Grad kan seges i Modersmaalet, at disse Deputerede nu begyndte at betjene sig af det, maa ansees for at vere afgjort; der var ogsaa patriotiske Felelser med i Spillet, patriotiske Felel ser, der rette sig i Slesvig og Danmark; der vare blevne fremkaldte ved den Tilsidesettelse, som Spro get, det danske 'Sprog nu i saa lang Tid havde maattet lide, besynderligt nok, i et tildeels dansk Land, i et Land, der var det danske Scepter undergiven. Vi kunne ikke undlade, at fremheve denne Omstendig het», der udentvivl er merkelig. Ethvert Folk, som har Selvfelelse, som agter sig selv, seer med Stolthed hen til enhver national Eiendommelighet» , og feler sig rett til det Dybeste, nåar det krenkes i sine Gienoom meligheder. Men den sterste af alle Eiendommelighe der hos et Folk er dets Sprog, ja, ikke alene den ster ste af alle Giendommeligheder, alle Giendommeligheder tilsammentagne, den See, i hvilken alt Eiendommelig! blander sig og afspeiler sig, Udtrykket for al Eiendom melighet». Den Omstendighet» nu^ at det danske Folk tidligere, foruden saamangen anden Overlast, ogsaa er bleven angreben i sit Sprog, nesten daglig er bleven angreden og forurettet i sit Sprog, uden at et Gny af national Uvillie har ladet sig hore fra det ene Lands77 merke til det andet, ja, uden at den mindste Stemme er bleven lydelig, beviser tilfulde. hvorledes det har havt sig med de patriotiske Felelser paa den Tid, li gesaavist som den Varme og Iver, med hvilke der nu vernes om Sprogets Rettigheder, tyde hen paa, at en ny og kraftigere, at en bedre Tid er oprunden, der vil have sine Concessioner, sine store Concessioner. Det var altfaa tildeels patriotiske Felelser, der beve gede hine Deputerede til, >at lade Modersmaalets To ner lyde i en Forsamling, hvor de tidligere neppe havde gjort sig gjeldende, og det var fornemmelig disse Felelser, der ikke kunde forblive skjulte; det var fornemmelig den patriotiske Hensigt, der tildeels laae til Grund for, at man nu betjente sig af den danske Tunge, som foraarsagede, at dens Klang skurrede saa voldsomt i Forsamlingens mestendeels udanste Drer. Den felte sig scandaliseret. Imod disse enkelte Tomr reiste sig fra alle Kanter et andet Sprogs Toner, en heel Her af Toner, der angrede dem, der styrtede les paa dem, for at qvele dem, for at trenge dem paa Der, og senere lukke Forsamlingen for dem for stedse. Men den danske Tunge var uforferdet; deN vedblev at tone, som en enkelt Klokke klinger, der midt i Stor men lader sig here uafbrudt, for at bringe Haab til den Skibbrudne. Den heftige Bevegelse i Forsam ling lagde sig dog omsider, og den nedlod sig til at rai sonnere. Og den antog vist nok, at have sagt noget78 übestriveligt Dybt og Treffende, da den dog ikkun havde fremfort en Krenkelse, idet den paastod, at lige saalidt som enhver plat Dialekt af det Tydste i Her tugdemmet burde indremmes den Heder og Verdig hed, at tiltale Forsamlingen og figurere i dens Proto col, ligesaalidt burde det danske Sprog tilstaaes denne Rettighet»; den pegcde hen paa Babylons Taarn, og gjorde opmerksom paa al den Ulempe, der vilde flyde af, at holde en Stenderforsamling i dette Taarn. Den danske Presse viste tydeligt det Skjeve i dette Rai sonnement; den viste , at Talen var her, ikke om en Dialekt af det tydste Sprog; men om et Hovedsprog, et Sprog, selvstendigt i Form, og baseret paa en eien dommelig og riig Liieratur, der felgelig burde indrem mes den samme Rettighet», som det andet Hovedsprog i Hertugdemmet. Til Bestyrkclse kunde den have frem kaldt andre Landes Erempel, som Ungarns, hvor de tre Hovedsprog, af hvilke man der betjener sig, alle ere blevne indremmede den Rettighet», som her handles om. Dog, det vilde vist nok have veret frugteslest, om man havde gjort sig Haab om, selv med de klare ste Grunde at bringe den stesvigste Stenderforsamling til at fatte en anden Beslutning, end den, for hvilken den allerede havde udtalt sig, da det var tydeligt, at denne Beslutning var udgaact, ikke fra Forsamlingens Forstand, men fra dens Hjerte og Blod; men med desto sterre Tillid vendte man sig nu til Kongen, Al79 les Blik vendte sig med Tillid til Kongen, der, selv Dansk, fette det danske Scepter, og derfor, som man antog, maatte fele for enhver Krenkelse, som blev til feict Danmark igjennem det danske Sprog, og ikke vilde undlade, igjen at indfere det i den Stilling, fra hvilken dtt uretmessigen var bleven fortrengt; fra hvilken det aldrig burde vere bleven fortrengt i et tildeels dansk Land, i .et det danske Scepter undergivet Land. Men hvad gjorde Kongen? Han befalede omsider, at nåar Nogen i den stesvigste Forsamling ikke er det tydste Sprog tilstrekkelig megtig. for at kunne betjene sig af det under Discusswnerne, det da ei skal vere ham sormeent, at bruge det danske. Man vil indsee, hvor lidet denne Ordning af Forholdet var skittet til, at til fredsstille og berolige Nationen. Ingen Concession var her bleven indremmet det danske Sprog, ingen Lin dring for den lidte Krenkelse, ingen Gjenindferelse i velbegrundede Rettigheder. Denne kongelige Befaling indeholot ikkun uundgaaelige Concessioner til enkelte Per soner, til enkelte Valgdistrikter ; .men ingen til det dan ske Sprog, det krenkede, tilsidesatte danske Sprog! Vi sagde uundgaaelige Concessioner, thi man maa ind remme, at en Deputerets Valg vilde faktisk blive gjort invalid, dersom man vilde formene ham, at udtrykke sig i det Sprog, i hvilket han alene formaaer at udtrykke sig, en Deputerets Tunge vilde vere bleven bunden, et Distrikts Valg Mist annulleret. Her var altsaa80 ingen Indremmelse af velbegrundede Rettigheder; det danske Sprog blev af den danske Regjering selv demt til. at have forbrudt sin gamle souveraine Stilling imel lem Kongeaaen og Gideren. Hvilket Indtryk denne Dom har gjort paa Nationen, vil Enhver, der kjender tilden nye, til den bedre og kraftigere Aano, der i den senere Tid er vaagnet i Danmark, let kunne fore stille sig. Folket havde tidligere med den sterste Tillid vendt Blikket til sin Konge ; men Kraften i denne Til lid gjorde nu ikkun Skuffelsen desto sterre. Der lev som en electrist Ild igjennem det hele Folk, og frem kaldte Felelser, Felelser af Uvillie, af krenket Stolt hed, af Harme, der maastee aldrig med den samme Styrke havde rett sig i Danmark. Til disse Felel ser knyttede sig Frygt for Fremtiden: Fedrenelander er i Fare ! tilhviskede man hiinanden med en Betoning, nesten verdig det gamle Rom. Det var igjen her, at Enhver felte sig overbevist om, at den uheldige Ud gang, som Sprogsagen havde tåget, hverken maatte til skrives Mangel paa Felelse eller Mangel paa Blik hos Christian den Ottende; man var overbevist om, at Udgangen vilde vere bleven anderledes, havde han ikkun vovet, at overlade sig til sin Felelse ; man var overbe vist om, at han saae grant alle de Ulemper for Nutid og Fremtid, alle de sergelige Resultater for Danmark, som denne Udgang aabnede Vei for; man havde igjen ikkun hans Mangel paa Kraft, hans Svaghed at holde81 sig til. Men Svaghed hos en Fyrste er, fornemmelig i en beveget Tid, i et beveget Land, en heist beten kelig Svaghed. Fyrstens Svaghed er Bevegelsens, er Factionernes Kraft; den fremkalder dem, og den nerer dem. Rigtigheden heraf begyndte nu at vise sig ogsaa i Danmark. Vevegelsespattiet, det politiske Regene rationsparti, det constitutionelle Parti, ligemeget hvilket af disse Navne man ogsaa vil give det, havde nu ved saa forskjellige Leiligheder seet, hvilken Fordeel man i Hertugdemmerne havde draget af denne kongelige Svag hed, at det var heelt rimeligt. at det faldt paa, at ex ploitere den i Partiets Interesser, til Fordeel sor sine Anskuelser, til Fordeel for Danmarks Fremtid. Det kunde nu gjere sig Haab om, at det, dersom det ikkun formaaede at reise sig med Kraft og fremtrede med Kraft, snart vilde trenge igjennem med sine Onster. Erfaringen syntes at have lert det, at det holdt van steligt for den danske Konge, at negte, hvad der blev fordret med Kraft, og det er fra dette Oieblik, at man har begyndt med, at agitere systematisk i Danmark. Denne Agitation maatte nu ogsaa heste Forhaabninger i den Omstendighet», at det samme Tilfelde — Sprog sagen — som havde kaldt den selv tillive, nu ogsaa maatte overbevise det danske Folk om alle de Skreve ligheder, der heftede ved den vigtigste af dens Insti tutioner, den meget lovede Stenderinstitution, om dens Utilstrekkelighet» til at sikkre Nutid og Fremtid.> 82 I den jydste Stenderforsamling blev Sprogsagen optaget og behandlet med den samme Varme, med det samme svulmende Liv, som den havde opvakt hos ne sten den hele danske Deel af Nattonen, en Varme, et Liv, som man neppe skulde have ventet at finde i en raadgivende Provindsialstenderforsamling ; som meget mere syntes at tilhere ikkun de store Folkeraad, det engelske Underhuus, det franske Depuderedeskammer, nåar en Ministers Feilgreb har bragt Nationen i Fare,, og lader Uvillien begynde sin Storm i Forsamlingen. Hvad vilde den danske Stenderinstitutions Skader, hvad vilde Frederik den Sjette, eller hvad vilde een af de tidligere souveraine Oldenborger vel have sagt, dersom de havde veret Vidne til de Forhandlinger r Viborg, som Sprogsagen fremkalote? De vilde rime ligviis Intet have sagt, de vilde have veret tause as Forbauselse; men havde der i Forsamlingen veret en Mirabeau tilstede, vilde han have gnedet Henderne med tydelige Spor af indre Tilfredshet», og have udraabt: y 2 ira. I en Provindsialstenderforsamling i det souveraine Danmark at see Angrebcne, og det ingen lempelige Angreb, rettede mod Kongens nermesteßaad givere, mod Regjeringen, mod det Geheime-Statsraad ! Den jydste Stenderforsamling havde imidlertid ikkun, talt udaf Folkets Hjerte, og dens varme, fyndige Tale vakte nesten overalt Gnthusiasme og Jubel. Men da. Sagen senere kom for i Noeskilde, iOestifternesSten83 derforsamling, antog den en ganske anden Skikkelse. Andre Anskuelser og tildeels personlige Interesser bragte Stemmerne der til' at gruppere sig anderledes; den jydste Stenderforsamlings patriotiske Uvillie var der i Underballance; dens Angreb bleve astedede, de tabte deres Braad: den ene Stenderforsamling neutraliserede den anden. Og dette er et Til felde, som udentvivl ofte vilde indtreffe, nåar de mere almindelige Spergsmaal bleve brestede i de forskjellige Stenderforsamlinger, og at dette vil finde Sted ofte, ja uafbrudt vil finde Sted, saalenge den nuverende Institution bestaaer i Danmark, maa ansees for at vere utvivlsomt. Men denne er endnu ikke den far ligste Side ved Sagen, der gives en endnu langt be tenkeligere: den Folkeenthusiasme, som en Stender forsamlings gavnlige eller mandige Fremtreden vil frem kalde, og forn fremkaldes sterkest i Stenderforsamlingens nermeste Kretse, sterkest i den Provinds, som den representerer, denne Enthusiasme vil forvandles til Uvillie, til Hat», nåar det Gavnlige, det Mandige, det Folkelige, som har fremkaldt den, ved en anden Sten derforsamlings afvigende Bestemmelser gjeres frugtes lest, og Uvillien vil da ikke alene treffe denne For samling selv; men ogsaa den hele Landsdeel, som den representerer. Felgen af den nuverende Stender tnstitution vil, saaledes som Sprogsagen maa have over tydet Folket i Danmark om, altsaa ikke alene blive den,84 at oste det Gavnlige, ja det Gavnligste, det meest Paa trengende ikke vil naae Virkelighet», fordi de forskjellige Stenderforsamlinger ikke kunne komme til Enighet» ; men, hvad der er langt betenkeligere, den vil, isteeet sor at sammenknytte Folket, tvertimod virke til atsplitte det ad. Vi maae endnu dvele et Oieblik ved Sprogsagen, da den i vor Betragtning endnu ikke har utspillet sin Rolle; vi maae fere den igjennem dens sidste Akt, dens felgerigeste og vigtigste Akt. I Viborg blev, som vi have seet, denne Sag optaget og behandlet med den samme Varme, som den havde fremkaldt hos nesten den hele danske Deel af Nationen, og gav Anledning til Angreb, der, rettede imod selve Regjeringen, vilde, som man haabede, fremkalde en Forandring i Regje ringspersonalet og derved ogsaa en Forandring i An skuelser og Foretagender, en kraftigere og bedre Sty relse. Man man indremme, at den jydste Forftmling greb Sagen fra den rigtige Side: ved Styrelsens Svaghed vare Skridt blevne gjorte, der rette smerte lig! ved Nationens Mresfelelse, og desuden truede Fremtiden med sarefulde Consrquenser; for at forebygge, at flere lignende Skridt indtraf, maatte man altsaa bestrebe sig for, at bringe mere Villie og mere Kraft i Regjeringen, og, forsaavidt som man kunde gjere sig Haab om, at dette vilde bevirkes ved personlige For andringer i Kongens Raad, var det fuldkomment i sin.85 Orden, at man arbeidede les paa at fremkalde disse. Men de Angreb, som sigtede hertil, bleve i den Roes kildste Forsamling afledede. At Regjeringen har veret meget tilfreds med denne Sagens Gang, maa vere indlysende: en svag Regjering er altfor svag til, at den, ogsaa ikkun for sig selv, skulde kunne tilstaae sin Svag hed; den jydste Forsamlings Anklager og Angreb ere udentvivl af den blevne betragtede som den meest him melstrigende Uretferdighed, og den har rimeligviis ikke veret lidet tilfreds, da de tabte deres Brand i Roes kilde. Den roeskildste Forsamling neutraliserede disse Angreb; men hvad satte den da istedet? Io! Strår i Begyndelsen fremtraadte lustitsraad Ussing med en Mine, en Holdning, som den, de Personer antage, der paa Markeder faldbyde Arcana, han var taus, han var rolig, han var verdig : det var klart, at der maatte gjemmes vigtige Sager i hans Lomme. Spergsmaal og Hentydninger bleve neppe besvarede; han pegede ikkun hen til sit Arcanum, og, saaledes som det ogsaa gaacr paa Markeder, at den Mine og Holdning, som Arcanakremmeren paatager sig, imponerer Mange, saa ledes gik det nu i Forsamlingen: man begyndte at danne sig uhyre Forestillinger om Krefterne i det Us singste Arcanum, og med den sterste Begjerligheh greb man omsider efter det. Men dette Arcanum var, saa ledes som nesten Alt af denne Slags, ikke stikket til at helbrede; men ikkun til at aabne nye Saar. Iste86 detfor, som' i den jydste Forsamling, at lege Aarsagen i Regjeringens Svaghed, grev man nu fat i det stes vigholsteenste Parti; man forlot» Centrumet og begav sig ud i Peripherien ; man fordrede af Kongen, at han skulde erklere, at ogsaa Holsteen, thi om Slesvig kunde der ikke vere nogen Tvivl, for Fremtiden skulde vere underkastet de samme Arvefelgebestemmelser, som de, den danske Kongelov indeholder, og at alle Bestrebel ser, for at lese Baandet imellem det danske Monarkies enkelte Dele, for Fremtiden vilde blive undertrykkede. Vilde Kongen indgaae herpaa, da lovede man Guld og, grenne Skove: Fremtiden vilde vere sikkret, Uenig heden, Bitterheden vilde svinde ; det hele Land stremme hen i Melk og Honning. Hvilken Urimelighet» ! At fordre af en svag Regjering, hvad man ikke kunde vente af den allersterkeste , det var det samme, som at ville have et Dampstib paa ti Heftes Kraft til, at staffe en Vegt frem, som et paa hundrede ikke var istant» til! At den samme Regjering, som ikke havde kunnet holde Stand , da Forholdsregler vare paa Bane , som Ret ferdigheden fordrede, som Landets Interesser fordrede,, nu skulde foretage Skridt, som maatte gribe en stor Deel af Landet i sit Inderste, maatte fremkalde den aller voldsomste Bevegelse! At fordre af hvilkensomhelst Regjering en saadan Uretferdighed! At de arveretlige Grundsetninger, som slettede sig paa en lang historisk Ret i Holsteen, skulde vere tilintetgjorte, fordi Fre87 derik den Sjette i 1806 havde udtalt i et offentligt Document, at Hertugdemmet for Fremtiden skulde staae som en uatskillelig Deel af Danmark under det danske Scepter.' Disse vare Fordringer, beist besynderlige i vor Tid, besynderlige til enhver Tid ! Den roeskildste Forsamling har paa denne Maade villet forvandle en europeisk Fyrste til en orientalsk Despot, en Konge til en Sultan! Det Ussingste Arcanum har ikkun flabt nye Vanskeligheder for Regjeringen, har opvakt en Storm, som maa blive farlig. Imidlertid gives der endnu een sikker Vei for Christian den Ottende: at tildele sit Land en fri For fatning. At ogsaa dette Skridt vil have sine Vanske ligheder, indremme vi gjerne; men er der da ingen Vanskeligheder, dersom man undlader at foretage det? Den Kraft, som nu savnes i Kongens Raad, vilde de kunne seges hos de Representanter, som udmerke sig meest ved Klogstab og Kraft; som Populariteten berer paa sine Hender. Denne Popularitet vil give deres Foretagender Styrke. Og skulde der blandt disse Foretagender ogsaa findes enkelte, som i Tidens Leo vilde opvette Nationens Uvillie, saa vilde Kongens ansvarlige Raadgivere komme til at bere hele Skylden derfor: de vilde blive Kongens Skjold. Folket vilde, taknemmelig for den store Gave, det havde modtaget af Kongens Hender, utstyre Thronen saa rigeligen, at dens Glands neppe vilde blive mindre, og Christian88 den Ottende vilde, fri for de Sorger, der nu omsveve ham, elsket af sit Folk, kunne lade alle de gode Egen skaber gjere sig gjeldende, som udmerke ham. Hvad Felgen vil blive, dersom han ikke vil ind ssaae denne Vei, formaae vi ikke at afgjere; men at Danmark gaacr med sterke Skridt les paa en fri Forfatning ; at det snart vil indtrede ide constitutio nelle Staters Tal, synes os at vere vist..89 Net er et Sersyn i Europa, som tilherer vor Tid, at alle de forskjellige Skut» af en Folkestamme, som endnu bere Stammens eiendommelige Preg, fele sig trukne mod hiinanden, arbeide paa at nedbryde de politiske Skranker, som endnu staae afsondrende og trede hemmende iveien, for at forene sig, om ikke til Eet i Fred, saa dog til Eet i Krig. med den samme Udsigt over Fremtiden; med de samme Farer og de samme Forhaabninger. Denne Bestrebelse har yttret sig i Tydstland, i Italien og omsider i de tre nordi ske Riger. Dens middelbare Aarsag er udentvivl den heist ulige Grad af Udstrekning og Kraft, til hvilken de europeiske Statslegemer have udviklet sig, og der, ved den neiere Forbindelse, som Civilisationen har sat dem i til hverandre, har gjort deres Stillinger og Vilkaar saa saare forskjellige: de store Stater med de res alt overveiende Indstydelse; der have tåget Ver densstjebnen i deres Hender ; der holde den europeiske IV Den skandinaviske Idee.90 Vegtstaal og tåge fra og legge til efter eget Godt befindende, altsom Ligevegten i deres Oine synes at fordre det; — de mindre, der ikkun friste et Afhen gighedsliv; der neppe have Frihed til at ordne egne indre Anliggender og indgaae fredelige Overenskom ster, og i alle store politiske, i alle europeiske Spergs maal neppe kunne komme til Orde; der vist nok have Vaaben; men ikke Tilladelse til efter Godtbefindende at bruge dem; hvis Nigssverd ere blevne dem fratagne og lagte i de Stores Hender. Men denne Aarfag havde allerede lenge veret til, inden den fremkaldte de Virkninger, som vi tidligere have omtalt; der maatte ferst gaae et nyt Aandepust over Folkene, inden be kunde vise sig. Lige siden Neformationen havde ingen ny, almindelig Interesse, der laae udenfor Hverdags livets Skranker, grevet Folkene; men Reformationen, de Krefter, som den fremkaldte, udgjerede efterhaanden, og nu sank den sterste Deel af Europa ned i en Slev hedstilstand, som ikkun den esterlandste Historie kan fremvise Magen til; det fristede i Slavisthed et Liv fra Dag til anden, og morede sig med lutter Futiliteter. Da bred endelig i 1789 Tordenen les i Frankrige, og rensede atter Luften. Det var den franske Revolution, de vigtige Spergsmaal, de mangfoldige Discussioner, som den gav Anledning til, som viste Folkene, at det Liv, som de i den senere Tid havde sert, var et for agteligt Liv; at der gaves verdigere Gjenstande for et91 heelt Folks Opmerffomhed og Omtale, end denne eller hiin ny Maitresse, forn Kongen havde fert til sin Seng, eller denne eller hin gamle, som han havde forstudt; at der gaves sterre Skuefpil, end de, som et Hofbal, en Maskerade, en kongelig allernaadigst Kane fart frembede; at der gaves Felelser, som formanede at fremkalde en sterkere og renere Tilfredshet», end den. som grundede sig paa et Ordensbaand, en Titel, efterstrebet og heftet i den allerdybesteUnderdanighed; at der gaves en Selvstendighedsfelelfe, en Uafhengig hedsaand. som ikke kunde tave sig hos et Folk, uden at det tabte sig selv; uden at det maatte opgive sin Rolle paa Historiens Skueplads, og synke ned til senere Slegters Foragt. Den stanste Nevolution fremkaldte atter Sclvstendighedsfelelsen ved at fremvise i al de res Svaghed og Usselhed de Kjeder og Baand, som hidindtil havde hemmet den;, den gav atter Individu aliteten Styrke; men denne Styrke vilde snart igjen have tabt sig . . dersom ikke en ny almindelig Interesse igjen havde fengslet Nationerne, sg givet Individuali teten Holdning og Neies; frembudt en Mark for den, hvor den kunde sege sin Virksomhet»; hvor den kunde soge nye Krefter, et nyt Liv, nåar den var medig. Denne nye almindelige Interesse, som vil fremkalde et nyt Afsnit i Historien, viste sig denne Gang paa det politiske Gebeet. Det var Interessen for Fedrene landet, for Samfundet. En nye Borgeraand udviklede92 sig, der langt overskred de Grendser, inden hvilken Borgeraanden tidligere havde rert 'sig, denne spids borgerlige Aand, hvis Vinger vare for smaae til, at den kunde svinge sig udover Fedebyens Mure, udover Grendserne af den Commune, af det Distrikt, hvor den var bleven fremkaldt. Denne nye Aand havde et ganske andet Maal; det var det hele Samfund, som den om fattede; det var Fedrenelandet, dets Vel og Heder, dets Afmagt for Oieblikket, dets Farer for Fremtiden, der beskjeftigede den; der bragte den afvigende til at svulme i Stolthed og Fryd, og til igjen at senke sine Winger, for at hengive sig i Stilhed til sin Smerte. Men denne Fryd og denne Smerte, denne varme In teresse for Fedrenelandets Vee og Vel var det netop, som fremkaldte det Sersyn,. paa hvilket vi have gjort opmerksom. Man havde maattet opgive det store Ord, man engang havde fert i Historiens Drama; man var sunket ned fra den heie Stilling, Fedrenelandet tidli gere havde indtaget; nye Stater havde trengt sig frem, havde udviklet sig, og paa Historiens Gebeet sat sig i Besiddelse af denne Stilling; men disse Stater strebte endnu helere ; Fedrenelandet kunde endnu synke lavere, ja vilde rimeligviis synke lavere, dersom det vedblev at staae alene i sin Svaghed, dersom det ikke havde andre Stetter end de, som Felelsen for dets Uafhen gighed frembed, hvor kraftige disse under andre For holde ogsaa vilde vere. Men ved igjen at knytte93 sammen med uleselige Baand de forskjellige Skud af den samme Stamme, der endnu bar/ Stammens Kjen demerker, i hvilke dens Urtypus tydeligen fremtraadte, og der under Historiens Storme vare blevne splittede ad, og nu vorte, adskilte fra hverandre, hver i sin egen Jordbund, kunde man gjere sig Haab om, at man Vilde blive Farerne voren ; at man vilde kunne mod staae og beseire den, og atter gjenvinde det store Ord, fra hvilket man var bleven fortrengt paa Historiens Skueplads. Disse Hensyn var det ogsaa, der igjen kaldte Tanken om en skandinavist Forening ilive. Her var ogsaa en gammel, velbegrundet Heder at gjenvinde, og, hvad der har endnu langt mere at sige, her vare Farer, truende Farer, som rimeligviis ikke sveve over en meget fjern Fremtid , at imedegaae. Og netop i Farerne er det, at Bestrebelserne for. igjen at stabe en ny skandinavist Union, ville finde deres kraftigste Bi stand; netop fordi Hederen her trenges til Baggrun den. og den hele Forgrund opfyldes af gigantiske Fa rer, ville disse Bestrebelser gaae seierrige udaf deres Kamp ; thi Hederen tiltaler ikkun de Ferreste, de meest Ungdommelige; men Farerne have et aabent Ore hos Massen, og Massen bliver det udentvivl, der omsider kommer til, at afgjere denne saavelsom enhver anden Sag af Wigtighed i vor Tid. Vi have bestrebt os for at forklare Oprindelsen til det nye standinaviste Spergsmaal; vi ville nu trede94 det nermere, og ville, begynde med at omhandle de truende Farer, der, som vi have antaget, ville bidrage saamcget til, at give det sin endelige Lesning. Den sterste af disse Farer er Rusland. Man behever ikkun at kaste et Blik paa Kortet; man behe ver ikkun at betragte dets Stilling og overveie dets Kraft og Nessourcer, for at indsee, hvilken Fare der fra denne Kant truer idetmindste den sterste Deel af de skandinaviske Mationer. Ligeoverfor denne Koloss svinder den Teel af Skandinavien, som grendser umid delbart til det, den skandinaviske Halve, og der netop paa Grund heraf er meest udsat for dets Angreb, nesten hen til et Intet. Vist nok frembyde saavel Halveens physiste Beskaffenhet» som Befolkningens man dige Sindelag, dens Uafhengighedsaand Midler, som ville komme til at bede paa Misforholdet i den nume riske Styrke; men, selv om disse Midler indremmes al tenkelig Vegt, bliver Forskjellen alligevel saa bety delig, at Kampens Udfald, dersom de to Magter skulde komme til at stane alene over for hiinanden, neppe kan vere tvivlsomt. Men. vil man indvende, fordi Kam pens Udfald neppe er tvivlsomt, er det ikke sagt, at Kampen rimeligviis vil indtreffe. Nei! Det egentlige Spergsmaal bliver altsaa, om Ruslands Interesser kalde det til denne Kamp? thi Interessen er, som be kjendt, med meget saa Undtagelstr, Ledetraaden i Sta ternes Politik. Og opfordre da virkelig Ruslands95 Interesser det til, at udbrede sig over den skandina viske Halve, for at tilegne sig den? Vi skulle mene, ja. Hvad Rusland lige siden Peter den Stores Tid uaf« brudt har strebet ester; hvad der ferst gav Anledning til dets Fremtrengen til Osterseens Bredder; hvad det senere med saamegen Udholdenhed og Flid har arbeidet paa i Syden og Norden, og hvad det dog alligevel, uagtet alle dets Offere, ikkun heist ufuldstendigen har kunnet opnaae, en Flaade, en sterk Stilling tilsees, vilde det paa denne Maade komme i Besiddelse af. Rusland har for Oicblittet mange Skibe ; men ikke et tilstrekkeligt Antal sevante Matroser til. at bemande dem med: dets Kyststrekning er for übetydelig; dets Handel for indflrenket. Desuden vil Ruslands Se magt, under dets nuverende Stilling, ved en sterk fjendt lig Demonstration paa nogle saa Punkter, let kunne bindes aldeles , ligesaa fullstendigt, som et vildt Dyr, der indesperres bag lerngitter, og der forgjeves op byder alle sine Krefter, for at bryde igjennem det. Ved at lukke Sundet og Belterne, vilde en Deel af den kunne indesl.ittes i Osterseen, og gjeres afmegtig der; Dardanellerne ville kunne bevirke det samme med Hensyn til den anden Deel, der er stationeret i det sorte Hav, og den tredie Afdelings Stilling i det hvide Hav er ikke betydeligt fordeelagtigere. len Kamp f. Ex. mellem Rusland og England vilde det Tistelde, vi her have antaget, let kunne indtreffe: den ene Af96 deling bunden i det sorte Hav, den anden i Osttrseen, den tredie i det hvide Hav, uden Mulighet» for dem til, at kunne rekke hverandre Henderne, til at kunne understotte hverandre. Den hele Flaade vilde i dette Tilfelde neppe have sterre Betydning, end om den var en Indsesflaade; Verdenshavet vilde vere aflukket for den ; den russiske Handelsflaade, som befarer det, vilde befinde sig i en ligesaa hjelpeles Forfatning, som om ingen russisk Orlogsstaade var til. Men lader os nu tenke os det i Besiddelse af den skandinaviske Halve. Hvilken forandret Stilling! Det vilde have en vidt strakt Kyststrekning, der frembyder mangfoldige Havne; der Vilde levere det et tilstrekkeligt Antal Matroser, og det Matroser, der udentvivl here til de bedste, som kunne opvises. Med hvilken Motstander, det ogsaa vilde faae at bestille, vilde det, saaledes som nu Til selvet er, aldrig kunne blive tvungen til, at sidde velbe vebnet med bundne Hender; Havet, Verdenshavet vilde stedse vere aabent for det; det vilde stedse kunne indlade sig l Kamp, og, hvorledes ogsaa Udgangen af denne Kamp vilde blive, selv i det slemmeste Tilfelde for det, Vilde det dog have havt den Fordeel. at have svekket Fienden, idet det selv blev beseiret. Ogsaa en anden Vetragtning maa gjere Vigtigheden af denne Besiddelse indlystnde: det vilde komme til at befinde sig i ganske andet Forhold til alle vest -europeiske Stater; det vilde ikke lenger, som nu, nåar det har97 Noget udestaaende med dem, beheve at raabe over Ho vederne af mellemliggende Nationer: det vilde kunne tale directe til dem over Havet. Ligeoverfor de tydste Stater vilde denne nye Stilling blive vigtig i heieste Grad : det vilde paa denne Maade have overfloiet dem, og, i Tilfelde af en Kamp, vilde det kunne angribe dem baade i Fronten og Flanken. Vigtigheden af denne Besiddelse for Rusland maa altsaa vere indly seude; men nu er det rigtignok vist, at, ligesaa enste ligt som det maa vere for Rusland, at see den skan dinaviske Halve indlemmet i sig, ligesaa vigtigt maa det vere for de andre store europeiske Magter, at for hindre denne Indlemmelse; det er vist, at den under almindelige Forhold ikke vil kunne finde Sted: Mod standen vilde da, selv for den russiske Koloss, blive for betydelig. Under almindelige Forhold ! —og uden tvivl indeholdes Treft i denne Vetragtning ; men be tryggende bliver den dog langtfra, thi hvor let kunne ikke de almindelige Forhold forvandles til «almin delige, og at Rusland, ikkun nåar et gunstigt Oie blik frembyder sig, vil tenke paa at utstrekke sine Arme efter Skandinaven, maa ansees for afgjort: dets hele tidligere Politik afgiver Borgen derfor. Det har netop veret Styrken i den russiske Politik, — det er netop den Omstendighet», der saa ofte og paa saa for« skjellige Punkter har gjort den uimodstaaelig, at den har givet sig Tid j at den har oppebiet det beleilige 598 Oieblik, for at gribe efter, hvad den har attraaet, og der er visselig ingen Anledning til at antage, at den for Fremtiden vil handle anderledes. Ikkun under «al mindelige Forhold er det tenkeligt, at Rusland vil gribe efter den skandinaviske Halve; men, vi gjentage det, hvor let kunne ikke saadanne «almindelige Forhold indtreffe, der kunne opmuntre det hertil. Vi ville nevne et Tilfelde, som langtfra er «sandsynligt; som tvertimod, ved at demme efter Oieblikkets Stemninger, maa ansees for rimeligt, en Kamp mellem England og Frankrige. Skulde denne indtreffe, vilde Vi vere af flaarne fra Hjelp netop fra de Punkter, hvor den kraf tigste ellers, ikke alene kunde blive Os ydet, men rime ligviis ogsaa vilde blive Os ydet, og Vee over Os, der som Vi da skulde staae saa isolerede i vor Svaghed, som Vi nu staae! Hvad der vilde gjore denne vor Stilling, dersom Rusland under Omstendigheder, som de, vi have forudsat, rustede sig til Angreb mod Os, saa saare betenkelig, er, at Vi ikke kunde vere rolige med Hensyn til vor nermeste Nabo, vor Frende, Dan mark. Den Frygt, som vi her pege paa, er ingen tom Chimere; den stetter sig ikke til en saadan histo risk Usandsynlighed, at den, nåar Talen er om Frem tiden, ikke ber veies med; tvertimod! det er paa Hi storiens Skueplads, at det gamle Ordsprog: Frende er Frende verst, maastee har en endnu hyppigere Anvendelse, end i Privatlivet, i Familielivet. At Rus99 land under Omstendigheder, som de ansette, vilde sege at vinde Danmark for sine Planer; at det ikke vilde lade det mangle paa Lokkemat», paa Lester om Guld og grenne Skove, og at det, nåar Kampen var endt og Seieren vunden, ogsaa virkelig vilde tilkaste det nogle smaae Stykker, nogle übetydelige Levninger af det store Bytte, som det havde forbeholdt sig selv, er rimeligt, ligesom det heller ikke er usandsynligt, at den danske Regjering under Statsforholde, som de, der nu hvile over Danmark, ikke vilde kunne modstaae Lefternes Pragt. Ved en unionel Forbindelse imellem de skandina viske Stater vilde denne Fare vere afstaaren. Vi vilde desuden vere blevne henimod to Millioner ster kere. I Besiddelse af en betydelig Flaade, bemandct med de bedste Matroser, og en serdeles fordeelagtig Stilling tilsees, vilde Vi da kunne gjere os Haab om, at vete den russiske Semagt vorne. Landmagten vilde i sin hele Styrke kunne placeres paa et enkelt Punkt, paa det meest udsatte Punkt. En Alliance vilde des uden ogsaa, i Tilfelde af en Krig med Rusland, ri meligviis stedse vere Os sikkret, nemlig med Preussen. Denne Stats Stilling ligeoverfor Rusland har saa meget tilfelleds med vor egen, at den neppe kan ten kes som rolig Tilskuer i Tilfelde af en Kamp imel lem hint og Skandinaven; det vilde rimeligviis blive vor troeste Bundsforvandt. I Forbund med det vilde det Fortvivlede ved vor Stilling vere forsvundet; de 5'100 truende Skyer vilde fordele sig og aabne Udsigten over en glimrende Fremtid ; men sandsynligt er det, at Rus land, nåar vor Stilling var bleven saaledes, vilde op give alle Erobrings-Planer, som kunne gjelde Os, og vende Blikket fra Os, for at kaste det med en mere udeelt Opmerksomhed mod Syden, hvor det udentvivl ogsaa streber efter at vinde Terrain- Nu vil det maastee synes, ester hvad vi netop have ansett, at en skandinavist Forening vist nok maa vere fordeelagtig for den skandinaviske Halve; men neppe for Danmark, da det paa denne Maade muli gens vil blive trukken ind ien Kamp , som det ellers Vilde kunne undgaae, ja som, efter hvad vi have anta get, maastee vilde frembyde Leilighet» for det til at ud vide sig. Ja, den ferste Kamp vilde det maastee kunne undgaae ; men ikke en senere Kamp ; det vilde have vun det Frist, men ikkun Galgefrist; dets Skjebne bilde ikke vere tvivlsom ; i selve Udvidelsestraktaten vilde det have underskrevet sin egen Dedsdom; de smaae Styk ker, som dets megtige Bundsforvandte vilde overlade det af Kampens Bytte, vilde blive som Prydelserne, man pleiede at henge paa Offerdyret i det jamme Oie blik, man ferte det til Slagterbenken. Ved at flutte sig til det evrige Skandinaven, er der desuden Udsigt for Danmark til, at undgaae en anden Fare, som synes at true det fra en anden Kant. Det synes at vere afgjort, at England til enkelte Tider har kastet begjer101 lige Blik over til de danske Ver', og udentvivl vilde dets Herredemme over Osterseen, dersom det formaaede at sette sig i Besiddelse af disse Oer, tilsammentagne eller ikkun en enkelt af dem, blive nesten fullstendigt.. Men en skandinavist Union vil rimeligviis forhindre England fra at felge den Altraa, som synes at trekke det mod Danmark, saameget mere som det neppe kan vere tvivlsomt, at Frankrige stedse vilde vere ferdig til med sin hele Magt at understette vor Sag: det vilde ikke kunne give sin Stemme til, at England til sit nesten udeluttende Herredemme over saamange an dre Have ogsaa feiede det over Osterseen ; det maatte tvertimod vere tilbeieligt til, at indremme de skandi naviske Stater dette Herredemme. Nei! Foreningen maa vere ligesaa vigtig for Danmark som for Norge og Sverige; for alle Tre vil Udsigten, hvorsomhelst vi vende vott Blik hen, ved den blive klarere og bedre. Selv i det allerbetenkeligste Tilfelde. selv dersom Sta ternes Politik nogensinde igjen skulde blive ligesaa sort, ligesaa foragtelig sg gudsforgaaen som den, der engang bevirkede Polens Deling, dets Udstettelse blandt Na tionerne, — selv i det allerbetenkeligste Tilfelde, selv dersom Rusland og England nogensinde i et merkt Oieblik, under Lyn og Torden, i Storm og Regn skulde stikke Hovederne sammen og fremrekke Hender ne, for at tilsverge hinanden Understettelse til en skan dinavist Deling, selv da vilde vor Stilling med den 5"102 Bistand, som Frankrige og Preussen ikke kunde und lade at yde Os, ikke vere saa fortvivtet, at Vi jo kunde gjere os Haab ons, at trede seirende udaf den; vor Horizont ikke saa stybedekket, vor Udsigt ikke saa merk, at Vi jo med Tillid til vore Bundsforvandte og til Os selv, vor gode Arm og vott gode Sverd, kunde haabe at see en lysere Dag, nåar Mulmet var falden — en lysere Dag? ja! en Dag blendende i sin Klarhet»; thi da vilde Historiens Heider atter vere, vundne for Os; Vi vilde atter have sat vor Fod paa dem. for, som vi ville' haabe, at glide henover dem i en ligesaa gigan tisk Storhet», ligesaa megtige i Form, ligesaa impo sante i Skikkelse, som vore Forfedre i gamle Dage! Det er disse Betragtninger, som et Blik over Fremtiden har fremkaldt, der synes os at tale sterkest for Vigtigheden af en ny skandinavist Forening, og der omsider maae gjere den populair. At der ogsaa er andre vigtige Grunde, der tale for den, er utvivl somt. Det er saaledes ikkun paa denne Maade, at Vi kunne komme i Besiddelse af hiin historiske Selvfelelse, af hiin historiske Vevidsthed, der virker saa megtig paa et Folk i aandig saavelsom i materiet Henseende ; der laaner enhver god Egenstab Kraft og fremdriver den til en sterre Heide. Og nu det aandige Liv? Hvormeget maa ikke det vinde ved at blive overantvordet i et sterre Samfunds Hender? Rigtignok vil, saalenge Freden varer, den aandige Impuls kunne gives og mod103 tåges ligesaa sterk, om Staterne staae adskilte som om de knyttes sammen ved et politisk Baand; men skulde Freden sige Farvel, og Krigen igjen splitte ad, vilde Krefterne i Aandens' Verden igjen komme til at av skilles, og tildeels komme til at vende sig imod hiinan den, og svekkes istedetfor at voxe. Og ikkun Hensyn tåget til de materielle Interesser, — at Foreningen i Ti dens Lengde ogsaa maatte gavne dem, synes os klart. Den maatte i hver enkelt af de forbundne Stater virke hen til mildere Bestemmelser med Hensyn til de Med forenede. I Toldlovgivningen vilde rimeligviis ferst en Formindstelse og sidenefter en Ophevelse af Told» fatserne, forsaavidt som disse ikkun 'angaae en fremmed Production, vise sig; men paa denne Maade vilde der aabnes et langt videre Raaderum for Industrien; in den de sterre Grendser vilde den med langt mere Sik kerhet» kunne velge sin Plads: ethvert Land, enhver Egn Vilde blive hjemsegt af den meest passende In dustrigreen. Alle disse Grunde forekomme os at vere af Vigtighed; derimod synes os den Betenkelighet», man har vestrXbet sig for at fremkasde mod Unionen ved at paastaae, at den vilde medfere Farer for de enkelte Staters Forfatninger, at vere'af ingen Vegt. Har man ved disse Farer tenkt sig Muligheden af, at der ved voldsomme Skridt udenfra vilde blive arbeidet paa at omstyrte ForfatninZerne, har man vist nok tenkt104 2, sig en stor Urimelighet». Det er Noget, som ikke pas ser til vore Dages Begreber: et Lands Forfatning, dets indre Styrelse bctragtes, Herren vere lovet! nu ikkun som en Familiesag, som man overlader ethvert Land at ordne efter eget Godtbefindende. Er det denne Urimelighed, man har tenkt sig, vil den endnu vinde i Besynderlighet» derved, at det fornemmelig er i Norge, man har bestrebet sig for at fremmane den. I Norge? Fra hvilken Kant har man vel forestillet sig, at truende Farer stulle reise sig mod den norste Forfatning, mod den norske Frihed ? Er det sta det svenste Aristokrati? eller maastee fra den danske Hofadel? fra de danske Kammerherrer og de danske Kammerjunkere ? 10, Ade len og Aristokratiet fele nok. Kraft til, at drage ud paa Erobringer i vore Dage! Betragt dem blot! See med hvilken Uro og Bekymring de klamre sig til Ru inerne af deres fordums Velde; hvilke benfaldendc Blik de kaste hen til de Sterke i vor Tid! Nei! de res heieste Onste er udentvivl, at beholde deres Ruiner i Fred, Erobringerne have de overladt til yngre Kref ter! Er det derimot» ikkun en fredelig Indvirkning, man har tenkt sig ved hine Farer , saa er det utvivl somt, at den vil finde Sted; men istedetfor at med fere Farer, forekommer den os at vere enstelig i hei Grad; det er ved den, at Civilisationen drives til en hurtigere Gang. Men selv om man i denne Anled ning skulde vere af en anden Anskuelse; selv dersom105 man antager, at Alt hjemme hos Os er saa fuldkom ment, at enhver Forandring ikkun vilde vere en For verrelse, hvorledes vilde man kunne forhindre denne Indvirkning? enten Unionen kommer istant» eller ei, maa den jo blive lige sterk. Det er omtrent som om man vilde udelukke Lyset af et Verelse ved at lukke Deren, medens man lod alle Vinduer vere aabne. Det forekommer os altsaa, at de vegtigste Grun de tale for Union. Nu vel, vil man maastee sige, vi indremme dens Gavnlighed; men fordi den er gavnlig, er det ikke sagt, at den vil blive til; hvorledes vil man kunne bringe den istant»? Nei! dette er vist nok Knu den; for Oieblikket er der ingen Udsigt dertil ; imidler tid vil der allerede nu kunne stee en Forberedelse. De tre Stater kunne knyttes sammen ved Tractater, ind til engang senere i Tiden et gunstigt Oieblik fremby der sig, for at knytte dem sammen ved en Union. Og skulde Unionen vinde i Popularitet, og skulde i alle tre nordiske Riger Folkevillien vore og naae sin lov messige Indstydelse paa Regjeringerne, da vil uden tvivl denne Forberedelse ikke lade vente lenge paa sig, og derfor er det fornemmelig, at vi med den inderlig ste Glede stue hen til den nye Aand, der rerer sig i Danmark, at vi med den sterste Lengsel see det Oie blik imede, nåar det vil erholde sin. politiske Frihed; thi da vil Unionens Fremtid vere sikkret.<^// I D '' R H ss> 5 «^«^sX-^^ I? W?__A

Digitaliserad av Projekt Runeberg och publicerad på http://runeberg.org/nomdanmark/.
Konverterad till .pdf, .epub, .mobi och .txt av Arkivkopia och publicerad på https://arkivkopia.se/sak/runeberg-nomdanmark.
Filen skapad 2018-12-17 12:50:26.148863